Det er svært at ødelægge Abbas hits, der trods årtiers gennemspilning stadig kan få folk til at klappe i takt.

Men desværre gjorde man et forsøg, da 'Mamma Mia!'-musicalen onsdag havde premiere i Tivolis Koncertsal.

Lydniveauet hoppede op og ned, og der var så meget keyboard på numrene, at jeg i ramme alvor måtte kigge i programmet for at se, om der var tale om et live-orkester, eller om man havde lånt et karaoke-track fra Sams Bar.

Alle med den mellemstore tv-pakke kender til filmudgaven af 'Mamma Mia!' med Meryl Streep i hovedrollen. Men hvor man aldrig skulle have lavet filmen – og da slet ikke to – kommer det latterlige plot fuldstændig til sin ret i Tivoli.

Foto: Bjarne Stæhr
Vis mere

Her er det okay, at himlen er så vanvittigt blå, at selv 'Badehotellet' må pakke sammen. Det neonfarvede tøj ligner den sektion af Fest og Farvers hjemmeside, som man ender på, når man googler 'billigt 70'er'fest-kostume'. Og man er ikke et sekund i tvivl om, at man ser musical i Tivoli og ikke på Det Ny Teater.

Men lad os først få plottet på plads, inden vi går i detaljer. Bare rolig. Det er hurtigt overstået.

Danske Donna Svendsen er flyttet til Grækenland, hvor hun bestyrer en taverna med sin 20-årige datter, der snart skal giftes, men ikke kender sin far.

Modsat sin mor, der går i smækbukser, selvom hun er 50, og har haft trøstesex med så mange mænd, at hun ikke aner, hvem af dem der gjorde hende gravid for 20 år siden, så er Sofie en traditionel pige, der vil gives væk af sin far ved alteret.

Hun inviterer derfor de tre potentielle fædre (i filmen i skikkelse af Pierce Brosnan, Stellan Skarsgård og Colin Firth) til ferieparadiset, og her begynder en forviklingskomedie tilsat et væld af assorterede Abba-sange i glimrende dansk oversættelse af selveste Anne Linnet.

Det er i øvrigt sublime Annette Heick, der har fået Meryl Streeps rolle som Donna.

Og den danske Colin Firth er åbenbart Gordon Kennedy.

Men der var også højdepunkter. Ført og fremmest 25-årige Matilde Zeuner Nielsen, der i rollen som Sofie var aftenens stjerne. Som en af de få gled hun ubesværet gennem sangene, som ellers generelt lå to toner for højt, og mestrede både de inderlige og de kraftfulde evergreens.

Foto: Bjarne Stæhr
Vis mere

Men de egentlige stjerner var dem, som ingen ved, hvem er, og hvis roller blev spillet af unge Silas Holst og Morten Kjeldgaard, da stykket sidst blev sat op i Danmark for 10 år siden. Nemlig ensemblet. Hver gang koret og danserne, bestående af primært unge skarptskårne mænd, gik på, leverede musicalen sine bedste øjeblikke.

Som de 10 sekunder, hvor Sofies forlovede Frejs (René Wormark) venner kidnapper ham til en polterabend og danser en helt genial og tilpas komisk dans iført svømmefødder.

Eller de 10 sekunder, hvor Donna, og veninderne Bibi (Trine Gadeberg), Tanya (Nicoline Siff Møller) og ensemblet fik lov at synge a capella-introen til 'Super Trouper', inden karaoke-tracket desværre stemte i.

Eller de samlet set 10 sekunder, hvor den potentielle far Stig (Jesper Lundgaard) fortalte en tilpas underspillet joke, uden at den efterfølgende skulle forklares med seksuelle fagter, så selv bageste række forstod, at nu skulle der grines.

Ser man bort fra Gordon Kennedys eneste solosang, så var 'Mamma Mia!' generelt bedst, når der blev sunget. Når karaoke-tracket druknede i flotte korstemmer, og scenen blev forvandlet til et farverigt dansegulv, var 'Mamma Mia!' musical, som musical er allerbedst.

Annette Heick var som altid velspillende, og hendes grådkvalte version af 'The Winner Takes It All' var gudskelov væsentligt bedre end Meryl Streeps.

Desværre var alle passagerne mellem sangene så stive, at man aldrig kom under huden på hende og fandt ud af, hvorfor hun var så grådkvalt.

Med tanke på, hvordan alle jokes skulle pensles ud, er det egentlig mærkeligt.