Renée Zellweger vil virkelig gerne have en Oscar.

Det kan man se på cirka hver indstilling i ’Judy’, hvor hun kniber øjnene sammen, kaster teatralsk med hovedet og generelt bare skuespiller the fuck ud af den rolle.

Det er til tider anstrengende og til tider virkelig godt. Zellweger er Judy Garland, der som teenager slog igennem i ’Troldmanden fra Oz’ og forblev en stjerne indtil hendes alt for tidlige død som 47-årig.

I filmen møder vi Garland i hendes karrieres efterår, hvor hun er i London for at optræde – og for at tjene penge nok til et sted at bo sammen med sine børn. Det bliver krydret med korte flashbacks fra teenagetiden, hvor hun af kyniske filmfolk bliver fodret med piller for at sove og andre piller for at vågne.

Den opvækst har selvfølgelig sat sine spor i voksenlivet, og ’Judy’ tegner generelt et billede af en stor stemme med et meget skrøbeligt sind.

På en endog meget udpenslet måde, hvor Garland ikke bliver fremstillet som noget særligt komplekst eller talentfuldt menneske, men mest bare som en tragisk martyr.

Både figur og handling ender med at være sært statiske, og man kan ikke lade være med at tænke, at fortællingen burde kunne noget mere.

Instruktør: Rubert Goold. Med: Renée Zellweger, Finn Wittrock