De første fem minutter af ‘Harpiks’ virker lovende.
En mand (Peter Plaugborg) dykker igen og igen mod havets bund, mens han skriger navnet på sin datter, som tilsyneladende er druknet.
I næste klip – mange år senere – afsløres det, at drukningen var iscenesat for at fjerne datteren fra det offentliges søgelys, og at manden, Jens, nu bor isoleret, langt ude i skoven sammen med sin nu 13-årige datter og sin sygeligt overvægtige kone (en næsten ukendelig Sofie Gråbøl). Derefter går det desværre ned af bakke.
Det står meget hurtigt klart, at Jens er ved at miste forstanden, og hvor filmen visuelt er både smuk og sanselig, er handlingen stiv og forudsigelig – og værst af alt, så tror man ikke rigtigt på nogle af personerne, og så er det svært at føle noget for dem. Trods gode takter ender ‘Harpiks’ som en tonemæssigt forvirret parentes, der er langt underlegen film med lignende temaer som f.eks. ‘Leave No Trace’ og ‘Captain Fantastic’.
- Instruktør: Daniel Joseph Borgman. Med: Peter Plaugborg, Vivelill Søgaard Holm
