'Once Upon a Time … in Hollywood' er umiskendeligt en Quentin Tarantino-film – der er masser af mindeværdig dialog, cool stemning, et fremragende soundtrack, utallige referencer til andre film og en masse andre af QT’s trademarks.
Alligevel er der noget anderledes ved hans niende film. Tarantino har selv udtalt, at det er hans mest personlige film. Det personlige skinner igennem i hver eneste frame af 'Once Upon a Time … in Hollywood', der måske i virkeligheden mere er en kærlighedserklæring end en klassisk, lineær fortælling.
En kærlighedserklæring til det gamle Hollywood og en kærlighedserklæring til filmmediet som sådan.
Nu er det jo ikke, fordi en instruktørs intentioner per automatik gør en god film, men hvor tidligere Tarantino-film kan virke lidt som stiløvelser – 'Kill Bill' var QT’s take på en samuraifilm, 'Death Proof' var en exploitation-gyser osv. – føles denne film mere… ægte end nogle af hans andre film.
I midten af historien er skuespilleren Rick Dalton (DiCaprio), som engang var på toppen, men nu er henvist til gæsteroller i tv-serier.
Hans stunt-double Cliff Booth (Pitt) er efterhånden mere assistent og chauffør end stuntmand, men følger alligevel Dalton overalt. Samtidig udspiller der sig en sideløbende handling, som tilsyneladende ikke har noget med den anden at gøre (lidt i stil med 'Pulp Fiction'), hvor vi følger skuespilleren Sharon Tate (Margot Robbie).
Virkelighedens Sharon Tate blev som bekendt myrdet i 1969 af en flok af Charles Mansons disciple.
Samme Manson og følgere spiller også en rolle i denne film, men som Tarantino eksempelvis viste med 'Inglorious Basterds', ligger han ikke nødvendigvis under for, hvordan verdenshistorien i virkeligheden udspillede sig.
Den sidste halve time er da også både uventet og dramatisk, men det er i virkeligheden den meget lange optakt, der gør mest indtryk.
Jo, der kunne sagtens have været en klarere rød tråd gennem fortællingen, men den kunne også have været flere timer længere, uden at det gjorde noget.
Om ikke andet på grund af den fine bromance mellem Dalton og Booth – og på grund af Brad Pitt, der aldrig har været mere cool end i denne film. Og det siger alligevel ikke så lidt.
Instruktør: Quentin Tarantino. Med: Leonardo DiCaprio, Brad Pitt
