What, Thomas Eje er med i 'Matador'!?
Det var den store overraskelse i dagens afsnit for undertegnede førstegangsseer af serien – og Korsbæks nyeste tilføjelse viser tilmed rigtig charmerende takter.
Allerførst får vi dog bekræftet Ingeborg Skjerns mistanke:
Ellen Skjern er ganske rigtigt ikke glad i sit ægteskab med Mogens Lamborg, men da hendes far har etableret dem i Korsbæk, kan hun ikke se vejen til at finde sammen med Ulrik Varnæs.
Han er heller ikke glad i forholdet med den nye Maja, som han brænder af allerede i det første møde med svigermekanikken for i stedet at møde Ellen på Skovpavillonen, der efterhånden er go tostedet, hvis du skal have en affære i Korsbæk.
Vi skal igen holde lidt med det umulige par, for Maja derimod, hun ender altid med Sorteper, som hun selv lover os.
Snart Hamborg-farende Regitze synes, at Maja er »frygtelig«, og Maude må simpelthen forfalde til gamle vaner og lægge sig efter at være blevet præsenteret for den kantinearbejdende svigerdatter.
Det er faktisk kun hr. Varnæs, der rigtig betænker »det stakkels pigebarn«. Men selv han ender brødbetynget med at erklære, at det »koster alt for meget at løbe fra sit ansvar«, da Ulrik beder om 500 kroner til Majas abort.
Mogens Lamborg er derimod heller ikke selv ked af at få »en friaften« fra konen, og efter at have mødt byens singler på Postgaarden – nyskilte Iben i selskab med køreskolelærerens Jenny og playboyen Jørgen Varnæs – ender de i jagten på at fortsætte festlighederne med at køre fulde ind i et træ, så Mogens brækker armen og Jenny må sys i diskretion.
Mere ondt gør nok skæld uden af svigerfar Mads Skjern, som skiftede al bekymring ud med harme, så snart han lærte, at yndlingsbarnet Ellen ikke var med i hans totalskadede firmabil.
Det er da vitterligt også kun hende, der kan »tæmme løven« og få sin far til at prøve at anerkende Daniels talent for mode.
Det er ellers fru Varnæs, hvis stil Mads før har kopieret, der kan se, at drengen er »virkelig talentfuld« og sætter ham forbindelse med modeskaberen hr. Jørn, der tager ham under sine vinger og ud af Niels Brock.
Og mens Ellen bare skal købe »røgede ål« til sig selv, før Mads dåner, så kan han ikke se sønnens store chance som mere end, at han vil »brodere perler sammen med en skabagtig bøssekarl«.
Daniels mor og tro væbner får i stedet skyld for, at hun ansvarsløst »altid har ødelagt den dreng«, når han »tuder som et kvindfolk« efter rystende at have mindet sin far om, at han jo alligevel ikke egnede sig til Skjerns Magasiner, som Ingeborg ubehjælpsomt prøver at slå fast, sønnen ikke behøver underkaste sig.
Hun må da også spærre øjnene op i mistro over, hvor lidt blik Mads egentligt har for familiens trivsel, da han ved tildelingen af Ridderkorset til sidst i dagens afsnit må konstatere dets titel: »Det går jo godt!«
Forvænte mænd – og Thomas Eje!
I begge banker er der samtidige mindeceremonier for deres nedfaldne helte. I Omegnsbanken for den fuldmægtige Poul Christensen, der blev skudt af tyskerne, og i Korsbæk Bank for fru Fernando Møghe, der døde i sit »opgør med den tyske værnemagt«.
Mest bemærkelsesværdigt er dog, at Thomas Eje (what?!) vader ind med charmerende træsko på, og som den nye fuldmægtige Arne Schmidt får han endelig smilet tilbage på Ullas læber.
Hun får lyst til at blive i banken alligevel og kan endelig tale om sit tab med ham under middagen på Postgaarden. Så nu det er 'Matador', så vil jeg gerne vædde på, at de to er forlovede i morgendagens afsnit.
En pludselig lillahåret og fuld fru Violet når også lige at kigge forbi sin nieces date, inden hun kommer sent og bespist hjem til den aftensmad, hendes betalende hushjælp frøken Jørgensen har måttet stille i høkassen.
Selvom fru Violet prøver at overbevise sin gamle skoleveninde om, at det rigtigt er Agnes Jensen, der udnytter hende, så ender frøken Jørgensen med at råbe »skøge« og storme i armene på sin arbejdsgiver.
Søde Agnes vil da heller ikke direkte betegne det som en god gerning, når hun spørger sin nye perleven Mads Skjern om hjælp til borgmesterens godkendelse af sin kommende logerende, som til gengæld kan leje stuen tilbage til hende.
Her konstaterer forretningsmogulen Mads da også, at Agnes bestemt »ikke er tabt bag en vogn«, selvom hun i sidste afsnit plæderede sin mand for at syntes, hun »altid havde været dum i nakken«.
Agnes er da også godt tilfreds med, at Lauritz som nyansat i partiet i København kun har lørdag og søndag i familiens skød – og selv da hellere bruger tiden på bajere hos den tidligere fængslede tjener Boldt, som nu lægger på sit værelse, mens hans kommende kone har overtaget værtinderollen på restaurationen.
»Hvis de bare skal fodres af som aber og så forsvinde på deres egen boldgade, hvad skal man så med dem?« spørger Agnes da også slagkraftigt, da hun ser sine andre damer arbejde til sent på natten, så de kan nå hjem først og lave aftensmad til de mænd, de nok fejlagtigt har vænnet sig til.
Den nye Viggo Skjold Hansen skal man derimod vænne sig til, for han ender efter sit slagtilfælde med at trække sig fra bestyrelsen i Korsbæk Bank for i stedet at lære sin »lille finnepige« Siri dansk.
Det betyder, at der igen er plads til at indlemme Jørgen Varnæs, men desværre er den nye formand, murermester Jessen, på sporet af det snyderi, han og Mads Skjern har muliggjort.
For det var desværre ikke bare at »skjule penge for skattevæsenet«, som alle jo gør, men for murermesterens kone, som rygterne allerede går om har fået for lille en andel fra det alt for billige salg af Havgården, som hendes bror har gjort til Jørgen Varnæs, dernæst Mads Skjern, hvis bank pludselig har overtaget gårdejerens konti.
Og pludselig må selv deres brødre, Hans Christian Varnæs og Kristen Andersen-Skjern, slå fast over for dem, at de ikke lader sig narre.
Jeg må indrømme, at man hurtigt lærer at holde af Korsbæks karikaturer, for det er svært ikke at blive investeret i byens mange udviklinger, når kærligheden slår skår, familielivet gør ondt, og alliancer begynder at skifte.
Og så er jeg meget overrasket over, at en top charmerende Thomas Eje pludselig kommer ind fra højre.
Samlet set ender vi igen-igen med topkarakterer til 'Matador'.