Juleanmeldelse: Matador 13. december – Jeg er forvirret …

Jeg er forvirret.

Hvor jeg før har klandret 'Matador' for at være for overtydelig, så er 13. afsnit første gang, jeg efterlades som et stort spørgsmålstegn.

Til tider har Maude og Hans Christian »aldrig haft det bedre« og er vildt forelskede efter en tur til Paris, andre gange kan hun ikke glemme affæren, så lægger hun sig ikke længere, og så lægger hun sig igen.

Det er da lidt sjovt at se, hvordan man kunne fejre en graviditet med både cigaretter og grand marnier, men mest skal det nok vise, at Maude ikke er så bacilleforskrækket længere, og hverken smadrede glas eller forsvundne børn kan få hende op at ringe.

Selv nyforelskede hr. Varnæs formaster sig til at spørge, om graviditeten nu kan være rigtig – ganske som Ulla ellers roste ham for at lade være med.

Hans og Maudes datter udvikler sig dog endnu mere spøjst, for Regitze er et barn, da hun glad viser sin nye hvalp frem og ellers tuder løs, men pludselig er hun en sur teenager, der skærer af sin mor ved hver en lejlighed og end ikke »vil byde en hund« det, der foregår i hjemmet.

Så selv, når Elisabeth må forklare os, at børnene jaloux kan se på, hvordan Maude »pludselig har kræfter til det hele«, når hun ikke havde til dem, så virker det stadig mystisk, at Regitze pludselig skal genopstå som en rigtig karakter, vi ellers ikke før har set noget til.

Forvirringen gælder også Elisabeth, der har opsagt sin lejlighed for at »flygte« til sin mor i København, men pludselig alligevel er glad for at kunne blive i Korsbæk og spille det lokale orgel.

En mulighed, hun gives af den konservative Mads Skjern, der som menighedsrådet nye formand endelig lytter efter sin kones råd og fra sin »kæmpe kasse« af et hus forbarmer sig over Elisabeth Friis for rigtigt at vise, hvem der er »størst i slaget«.

Det skal dog kun se ud som om, han forbarmer sig over onkel Jørgen, for hvor hr. Varnæs' lillebror havde tænkt sig at nyde livet, så insisterer Mads nu på, at han bestiller noget – mest af alt for at udnytte ham.

Både bankdirektør Varnæs og Mads Skjern må desuden, trods at være byens spidser, belåne sig, den første sælger et stykke af sin have til Skjold Hansens nye forretningseventyr for at få aktierne i Korsbæk Bank tilbage, mens den anden låner penge af svigermor for at købe sig ind som hovedaktionær i Graas Klædefabrik.

Hverken Kristen eller Iben er heller helt til at lure, for Kristen viste allerede utilpasse miner i sin nye families skød, førend han rendte ind Elisabeth og beder hende blive i byen, og det forbliver usagt, hvorfor Iben har det så svært ved tanken om børn, men stadig forsøger sig lidt som husmor.

Vi får heller ingen svar på, hvad der er sket med Herbert, til gengæld mærker vi Rødes modvilje mod at snakke om det. Måske skal det vise sig, at han godt ved hvorfor, der ikke er blevet sendt breve siden jul.

Samtidig lægges der hele tiden flere lag ind for at adskille de forskellige folk i byen, og nu er det hvilke aviser, de læser.

I Politiken, som Elisabeth holder, kunne man eksempelvis læse, at det var broren Gustav, der slog en arbejder ned med en cykelpumpe, mens det i bankens og Mads Skjerns Berlingske Tidende er uden navn, og i Dagens Avis helt uden anholdelsen.

Men da Maude, Elisabeth og Gustavs far – der ellers aldrig læser Politiken, men så en note om sin gamle flamme Betty Nansen – ser historien om Gustav, omkommer han ved et slagtilfælde, og vi er igen forvirrede over, hvorfor ingen rigtigt ser ud til at bekymre sig om den afdøde far.

Der er desværre mange historier og karakterudviklinger, der ikke giver mening i dagens afsnit af 'Matador'.

Så selvom jeg før har brokket mig over overtydeligheden i serien, så har jeg 13. december fået mere end jeg ønskede mig og er ladt forvirret tilbage.