Juleanmeldelse: Matador 12. december – Utroværdigt, så hurtigt problemerne kommer og går i Korsbæk

Så kom der faktisk lidt ægte julestemning ind i 'Matador'!

Til gengæld er der altså meget andet, der mangler i dagens afsnit.

Allerførst må man bemærke, at det, der blev lagt op til at være afsnittets store konflikt, noget nær udebliver.

Introen fejer hurtigt væk, at nogen skulle kunne få noget ud af byrådssekretær Lund, og hans indblanding ryger også hastigt i skraldespanden.

For det viser sig, at han er flyttet til Brasilien, og hans hjælpende hånd til den stakkels kone derhjemme, der snart må gå fra hus og hjem, er beviserne til sagfører Skjold Hansen, som dog ender med at prioritere sin egen familie, så Mads Skjern hverken ender i civil- eller kriminalretten.

Der er da også andre konflikter, vi skal igennem, men desværre ikke alle med lige held.

Det virker eksempelvis lidt for nemt, at Røde pludselig har forstået alvoren i Slagelse, og så bare vender hjem igen i stedet for at drage i krig.

Det giver dog anstød til, at Agnes alligevel ikke vender tilbage til Varnæs-familien, der må trækkes med deres hidtil værste husholderske frk. Jørgensen.

Og herfra udspringer en ny, og om end kortere, så stadig meget mere veludviklet konflikt.

For det klæder Maude at blive sat overfor den konservative frk. Jørgensen, der snart nok afslører, at hr. Varnæs ikke bare har været utro, men sågar understøttet en abort.

Allerede inden kiggede Maude dog stadig længselsfuldt efter postkortet fra Ernst Nyborg, selvom hun stadig kunne håbe på borgerkrig, bare hun fik en ordentlig stuepige.

Maude forsvarer også både børnenes legekammerater og sin søsters holdninger, før det endelig opgør må tages med frk. Jørgensen, og hun slet og ret ender med at rejse et par uge ned til sin gamle flamme, der »virker som en kur«, hvor hun for alvor forandres og forstår, hun må turde mere.

Også hjemme hos fru Violet skaber frk. Jørgensen ravage, og hr. Schwann kan ikke dy sig for at sladre om hvorfor, Ulla løb fra bordet ved ordene om, at hr. Varnæs er sådan en fin mand, der »forguder fruen«.

Siden stormer frk. Jørgensen selv ud, da hun hører Vicki – nu Hackel igen – fortælle, at hun er lykkeligere uden Albert Arnesen.

Og igen ser vi en fornyet Maude, der tager konfrontationen og tilmed bakker både Vicki og Elisabeth op, hvilket indkasserer hende historien om sin mands affære.

Til sidst tager Maude konfrontationen med sin mand, der må erkende, at hans overarbejde dengang var en affære, som nu er afsluttet med en abort. 

Og Maude betænker både Elisabeth, der forsvarede samme læge, og sig selv, når hun beslutter at rejse ovenpå sit nye klarsyn, mens hr. Varnæs nu er den, der håber, at alt kan blive som før.

I den modsatte ende har Mads Skjern endelig måttet knækkes af modgang.

Han har længe haft for travlt til at sige godnat til sine børn, og ved udsigten til at ryge i fedtefadet må Ingeborg minde ham om, at han skal betro sig til hende, for det eneste vigtige er familiens kærlighed.

Og modsat reddes problemerne denne gang af hvad, der kunne have været for letkøbt en løsning.

Kristen har efter et skænderi med Elisabeth afsløret, at Ulla er »i stumper« efter den abort, hr. Varnæs har betalt, og mens kærligheden endnu umuliggøres af familieforholdene, gifter han sig i stedet pludseligt med Iben, der simpelthen elsker ham højere end sin far, hans fjende, og derfor afslører hans planer.

Men her lykkes serien med at udeholde den rigtige historie for os.

For har Kristen giftet sig med Iben for at redde forretningen? Eller har han endeligt givet op på Elisabeth, som nu græder ved afsløringen af det nye giftemål?

Går det som med dagens afsnit, så bliver det nok hurtigt affejet i morgendagens intro.

Til sidst er det da sjovt at bemærke, at så meget ikke har ændret sig siden dengang før krigstiden – vi synger stadig de samme sange rundt om juletræet endnu.

Konflikten, vi blev lovet sidste december, udebliver, og det er ikke altid lige troværdigt, hvor hurtigt problemer kommer og går i Korsbæk.

Til gengæld ser vi nogle uhyre interessante karakterskift ved både Maude Varnæs og Mads Skjern, som jeg byder velkommen og dermed ender mellemfornøjet denne 12. decemberdag.