Var det noget med en hyggelig blanding af Dan Turell, Kim Larsen & Starfuckers, Lou Reed og måske lidt Sods før de blev til Sort Sol.
Så bør du måske lytte til ep'en 'Lyset brænder endnu' med 'Ole og de navnløse' ud.
Det er nemlig ultra charmerende rockmusik, med ligefremme tekster, afslappet attitude og så melodier, der har en tendens til at sidde fast i øret.
I Oles Vesterbro-univers lader alting til at være, som det har siden 1976 - på den gode måde.
På 'Gutter se dig' - udtales som 'godt at se dig' er gensynsglæden ligeså smittende som melodien.
Selvom jeg føler mig en smule fornærmet på Leonard Cohens vegne (han var en temmelig morsom mand), kan jeg ikke lade være med at synge med på Ole Hansen omkvæd 'Lige så trist som Leonard Cohen'. Tror at Cohen selv ville sætte pris på det.
På 'Når lyset brænder ud' går Ole og hans navnløse venner for en kort bemærkning i mol. Men det går bestemt ikke ud over syng-med-kvaliteten, når Ole i omkvædet synger 'jeg har en sjælden hang til jukebox-musik og dannebro' - heldigvis har han også en kæreste, der er 'svøbt i silkehud'.
Og festen slutter med den herligt nørdede sex-sang 'Feber', hvor Ole blandt andet strør om sig med lyriske guldkorn som: 'en sjælden feber af den sjældne kaliber uden monitor og luftguitar'.
'Lyset brænder endnu' er ikke stor kunst. Men det er fa'me festligt. Fire smittende punk-pop-rock-spillemandssange, der gør livet lidt gladere.
