Cirkusrevyen skuffer: 'Hurtig glemt igen!'

Jeg kommer ikke til at kunne huske meget fra årets Cirkusrevy.

Det er som altid flot sat op, og målgruppen virkede til at more sig under premieren, men selv ikke hjælp fra en verdensstjerne hjalp det store.

B.T.s underholdningsredaktør Fie West kaldte det et 'gigantisk scoop', da Cirkusrevyen sidste år kunne præsentere Lars Mikkelsen som ny mand på holdet.

Han er kendt og anerkendt for roller i ind- og udland, men er trods sin gøglerbaggrund et nyt ansigt i revy-sammenhæng og derfor et af årets store spørgsmål.

Jeg ved ikke, hvor meget Lars Mikkelsen har haft at sige – han er trods alt ikke instruktør – men under torsdag aftens premiere virkede det til, at hans tilstedeværelse gav et nyt underfundigt, poetisk udtryk.

Nogle gange fungerede det, som da han gik rim-amok i en svineavler-blues.

Andre gange virkede de dialog-tunge sketches mere langtrukne, og selvom det da er sjovt at se Lars Mikkelsen i en ny sammenhæng, så var det ikke et brag af en debut.

Men lad os tage det positive først.

Cirkusrevyen skuffer sjældent i sin imponerende indpakning, og igen i år kører det hele drønprofessionelt afsted.

Der er tilmed flere originale forsøg på at fortælle en joke.

Der var klimakrisen set gennem insekter, forurenet drikkevand udført som en slags vinsmagning og ikke mindst en sketch om en forsvunden kat, hvor Mads Knarreborg løber frem og tilbage mellem to scener.

Selvom Bodil Jørgensen spiller den samme gamle mimrende karakter lidt for ofte, er hun stadig også så grundlæggende sjov, at det er svært ikke at smile, hver gang hun åbner munden.

Og så åbner hele showet generelt med en sjov reference til alle Lars Mikkelsens historie-programmer på DR.

Det havde været genialt, hvis man havde spillet langt mere på det Lars Mikkelsen er kendt for, men sådan skulle det altså ikke være …

Revyens største problem er, at der ikke er nogle numre, man sådan rigtig vil huske efterfølgende.

Der er et forsøg på en storladen ironisk sang om Grønland og et boyband-nummer om hjemmeværnet.

Men hvor der tidligere år har siddet indslag lige i skabet rent popmusikalsk – er det ikke numre, der sætter sig fast i hjernen.

Alt for mange sketches virker enten overflødige eller langtrukne, og hvor Mads Knarreborg tidligere har brilleret som Ulla Terkelsen rammer han desværre ikke Morten Messerschmidt særlig godt.

Cirkusrevyen sælger stadig masser af billetter, så de kan i bund og grund være ligeglade, men de skal fortsat passe på med ikke at blive for meget en boomer-revy.

Deres karakterer er ofte ældre personager, de har igen-igen et dansktop-indslag – og ja, selv Niels Olsen har en sang, hvor han synger om at være boomer.

Det bliver ofte for tø-hø-agtigt til den yngre målgruppe, og på den måde bliver det svært at tiltrække nye generationer til.

Jo, der er da en sjov, ironisk hyldest af Troels Lund Poulsen og Bodil Jørgensen og Johanne Louise Schmidt spiller sjovt to bedstemødre, der battler om at have de sødeste børnebørn.

Men i forhold til de sidste par års revyer med Bodil Jørgensen og Mads Knarreborg, der kunne tage pis på 'Badehotellet' og lave knivskarpe parodier, så skuffer denne årgang.

Det er hverken dårligt eller fuld af højdepunkter, men blot en mellemsolid revy, der hurtigt er glemt i morgen.