Det kan sagtens være, at DR i år bryder den danske Eurovision-forbandelse.
Til gengæld er det svært at høre, hvilket af årets nye melodi grand prix-sange, der skal blive et hit i Danmark. Her får du B.T.s umiddelbare dom over de otte sange, der i år står i kø for at få den bedste plads foran vindmaskinen.
Jeg har ingen idé om, hvem der vinder 'Dansk Melodi Grand Prix' den 1. marts.
Normalt stikker et par numre ud på forhånd, men i år lyder alle sange mere eller mindre, som noget ethvert europæisk land kunne have stillet op med – og på den måde mister grandprixet sin danske charme.
Fair nok at DR gerne vil bryde forbandelsen og for første gang siden 2019 kvalificere sig til Eurovision-finalen, men det er svært at høre, hvilket nummer vi også skal synge med på herhjemme på den anden side af det hele.
Sang 1: Mariya -'I Belong To Me'
Sidste års syvendeplads i 'X Factor' åbner showet med et dragende popnummer, der vækker minder om 2000ernes storladne emo-pop.
Sangtitlen bliver gentaget lidt for meget, og selvom det lyder flot og stort, mangler det også den krog, der gør at man husker det. Fin start, men også hurtigt glemt igen.
Sang 2: Tim Schou – 'Proud'
Efter Mariyas bombastiske start, er det rart at komme helt ned på jorden igen med Tim Schou, der gør comeback med et langt mere jordnært og klassisk guitardrevet nummer.
Han rammer den umiddelbart ikke lige i røven, som da han sammen med resten af A Friend In London vandt i 2011, men 'Proud' bliver bedre og bedre efter hvert lyt – og hvis han formår at sælge sig selv godt inden den 1. marts, kan godt opnå en topplacering.
Sang 3: Max Ulver – 'Supernova'
Remee har været med til at skrive det her nummer, og det emmer fra start af vinderenergi.
Der er fuld smadder på popmaskinen med hilsner til især det asiatiske marked, og man kunne sagtens forestille sig Christopher synge det her foran et par millioner i Kina.
Frisk fyr-energien har dog også den trættende effekt, at man hurtigt får nok af det evigt skiftende nummer, og derfor virker det lidt 50/50, om danskerne vender tommelfingeren op eller ned her.
Sang 4: Hervé Toure – 'Allez Allez'
Årets eneste dansksprogede sang, og foretrækker man de gode gamle grandprix-dage, er det altid rart for ørerne.
Det er en spøjs blanding af karneval-stemning og små-finurlig lyrik (Hvad betyder måneblind?) – men selvom det virker som et fint nummer, så begynder man allerede nu at være ret træt i hovedet efter fire sange, der buldrer rundt i alle europæiske afkroge.
Sang 5: Maria Mathea – 'Air'
Nej, nej, nej!
Svenske Maria Mathea stiller op med et dejligt simpelt og til tider smukt pianobåret popnummer, og så ødelægger hun den gode stemning med indlagte krage-agtige skrig.
Det er synd. Nummeret er virkelig flot produceret og føles som en dejlig tidløs afveksling til resten af feltet, og så taber man lidt det hele på målstregen.
Sang 6: Adel the Second – 'The Unluckiest Boy Alive'
Robbie Williams møder Saveus-Martin møder Sam Smith!
Det her cool disco-agtige nummer strutter af grandprix-fest og fortjener en placering blandt de øverste pladser.
Gennemført uden mærkelige svinkeærinder.
Sang 7: Sissal – 'Hallucination'
Danske Spils foreløbige favorit til at vinde, hvilket måske skyldes, at den lyder som noget den svenske Eurovision-dronning Loreen kunne have fundet på.
Man forsøgte samme stunt sidste år med Saba, hvilket jo ikke rakte til en finaleplads i Europa – så selvom det emmer af svedig eurodance-stemning, så føles det også lidt som en genudsendelse.
Sang 8: Andreas Kruse – 'Hear My Prayer'
Han vandt 'X Factor' som en del af gruppen Place On Earth i 2018.
Nu stiller han op med en sang, der stemningsmæssigt godt kunne minde lidt om Schweiz' vindersang fra sidste år (En af sangskriverne er den samme, red.).
Andreas Kruse gør det godt, og ligesom med Adel the Second er vi ovre i Sam Smith-segmentet – men nummeret vil også lidt for meget til at kunne kategoriseres som en umiddelbar ørehænger, hvilket altså generelt er en ærgerlig tendens i år.
Alle otte sange kan høres på diverse streamingtjenester.