B.T. fælder dom over APHACA i Parken: Fra fremragende til katastrofalt
De havde Parken i deres hule hånd – men så tog de en katastrofal beslutning, mener B.T.s anmelder.
De startede ud som fyr og flamme.
I midten af Parken var de omringet af unge, berusede mennesker, der var mere end klar til at give den gas. Og i starten leverede APHACA.
'Smelter under månen' og 'Flue i et spind' fik fra første sekund publikum til at danse løs på den plæne, hvor landsholdet normalt spiller bold.
Den absolutte vanvidsstart blev afrundet med 'Vi pumper hjertet op', hvor forsanger og bandets klart bedste performer, Rumle Kærså, for alvor viste det imponerende spænd i sin stemme.
Fremragende.
Men så tog hele festen desværre en brat og ærgerlig drejning.
APHACA-drengene skiftede bogstaveligt talt scene, og både den lille pause og selve sceneskiftet skulle vise sig at være direkte katastrofalt for stemningen.
Med mindre kendte sange som 'Tårer i en kælder' og 'Himmelskibet' gik luften ganske enkelt ud af ballonen.
Der var ikke længere fornemmelsen af den gigantkoncert, som det jo er at spille i Parken. Det føltes mere som den helt ordinære koncert, APHACA kan levere en tilfældig tirsdag.
Alt er i høj grad båret igennem af, at Rumle Kærså er så ekstremt dygtig en frontmand, som han er.
Han fik da også lige mindet alle om, at de har opnået en enorm succes i en alder af blot 22 år. Det er fuldkommen vanvittigt – men succesen blev måske også en tand for stor for dem på den helt store scene.
Efter et dræbende midterstykke fik drengene dog i det mindste sluttede højt.
Her fik de kæmpet sig tilbage og vundet publikum med 'Klip klap sandaler', hvor hele Parken for alvor gyngede på grund af de mange hoppende gæster.
De forsøgte sig endda med en smule kant i form af ild og crowdsurfing. Klart point for det – og aftenens ubetingede højdepunkt!
Det absolutte peak blev skarpt efterfulgt af 'Et sted hvor vi er de første', inden de lukkede og slukkede med den helt store 'Dagen er gået' og selvfølgelig 'En drøm om et menneske'.
Jeg havde på forhånd en stærk frygt for, at de ikke ville kunne leve op til de tårnhøje forventninger. Selvom publikum sluttede med stående klapsalver, var det simpelthen ikke nok til at overbevise mig helt.
Del: