Trods det bevidste fravær af de mest følsomme ballader i Ariana Grandes repertoire, blev popprinessens koncert tirsdag aften både hjerteskærende og personlig under en ellers overraskende overfladisk optræden.
Allerede i metroen på vej ud til Royal Arena kunne jeg mærke det. Fællesskabet. Alle os med gennemsigtige plastiktasker.
Men modsat de store sweatshirts, høje hestehaler og ditto støvler, som fansne - 'Arianators', som de kalder sig - havde iført sig for at hylde deres idol tirsdag aften, så var de gennemsigtige tasker, som alle publikummer var blevet tvunget til at iføre sig denne aften, ikke bare en gimmick skabt af sangerinden og hendes faste stylist Law Roach.
Det var et symbolsk modevalg, som hele tiden mindede koncertgæsterne om, hvorfor Ariana Grandes ‘Sweetener World Tour’ er mere end en overfladisk perlerække af pophits.
Den 26-årige popprinsesse har haft personlige kriser siden terrorangrebet på hendes koncert i Manchester i 2017 og tabet af ekskæresten Mac Miller, som døde af en overdosis året efter.
Mens publikum indfandt sig i arenaen, spillede hans sang 'Dang!' over højtalerne.
Og da sangerinden endelig gik på scenen kl. 21.30 var det med a cappella-nummeret ‘An angel cried’, som handler om netop Mac Miller.
Men her stoppede de store følelser også.
De seneste års smerte har ellers gjort Ariana Grande særdeles produktiv. I løbet af blot seks måneder har hun udgivet to albums, ‘Sweetener’ og Thank U, Next’, så der var masser af sange til at fylde de to timer, som koncerten varede. Og derfor også mange at udelade.
Førstesinglen fra 'Thank U, Next'-albummet ‘Imagine’ og den intime tåreperser ‘Ghostin’, der ærligt fortæller, hvordan hun hader sig selv for at trække savnet til den afdøde ekskæresten ned over hovedet på hendes forlovede, var f.eks. ikke på setlisten.
For den professionelle diva er stadig såret, følsom og bange for at bryde sammen, har hun tidligere forklaret om fravalgene.
»You think just because I'm a movie star, I don't have feelings, well, you're wrong! I do have feelings! I'm an actress! I have ALL of them!,« skreg Goldie Hawn i klippet fra 90’erfilmen ‘Ekskonernes klub’, som Ariana Grande havde valgt at vise publikum inden 'Be Alright'.
Ariana Grande har dem også. Følelserne. Tidligere på sin turne er hun brudt ud i gråd under kæmpehittet ‘Thank U, Next’, som eller lyder legende, let og ligetil i sin perfekte pophed. Men som i sin overskudsagtige tekst om ekskærester, der lærte hende så meget, også fortæller om Mac Miller, der aldrig nåede at lære hende det hele.
Desværre havde hun tirsdag aften forsøgt at sløre følelserne med et dunkelt sceneshow uden spotlys, og Royal Arenas storskærme viste kun momentvis nærbilleder af sangerindens ansigt, som sjælent kiggede på og talte direkte til sit publikum.
Så Ariana Grandes sårbarhed brød aldrig igennem de sjove kostumer, de velproducerede tracks og de vanvittigt sikre vokalpræstationer, som hendes erklærede inspirationskilder Mariah Carey og Whitney Houston kun kunne misunde.
Ikke som koncertgæsternes personlige ejendele, der tydeligt skinnede igennem de tvungne gennemsigtige plastiktasker og konstant blev en reminder om det sprængstof, der blev smuglet ind på Manchester Arena forrige år, hvor 22 blev dræbt, mens mere end hundrede blev såret.
Men da publikum skrålede med på kæmpehittet ‘No tears left to cry’, glemte man, at den diskret handlede om netop kampen for at komme sig følelsesmæssigt over Manchester-tragedien.
Og da koncertens undervejs bød på ældre hits som ‘Love me harder’ og ‘Break Free’ blev man mindet om, at den tidligere Disney-skuespiller allerede var en verdensstjerne, inden angrebet gjorde hende yderligere verdenskendt.
Uagtet om man bryder sig om musikken, er der ingen tvivl om, at Ariana Grande er en af nutidens bedste sangerinder - også live, hvor stemmen sad så meget i skabet, at det desværre ofte blev kedeligt.
Kun enkelte numre gjorde Ariana Grande, der har en musical-baggrund fra Broadway, og hendes kostumeklædte dansere til vellykkede små teaterstykker.
Som på 'God is a woman', hvor Ariana Grande sad i midten af en kvindelig genskabelse af det ikoniske maleri 'Den sidste nadver', ‘7 Rings’ som blev sunget fra en stor lyserød Barbie-bil og 'Thank U, Next', hvor den ikoniske dansescene fra filmhittet 'Mean Girls' blev genskabt af Ariana Grande og to dansere i ternede skoleuniformer.
Det piner B.T.s anmelder at skulle hænge denne anmeldelse op på noget, der ligger i fortiden, når Ariana Grande så tydeligt prøver at komme videre.
Men det er lige så tydeligt, at det endnu ikke er sket. Og gudskelov - fristes man som publikum egoistisk og skamfuldt til at sige.
For de seneste års smerte gav koncerten et underliggende lag, der løftede den fra at være en poleret popkoncert henlagt i mørke, hvor fraværet af både de følsomme ballader samt storskærmene, der kun viste Ariana Grande fra lang afstand gjorde, at man aldrig kom rigtigt ind under huden på sangerinden.
