Første sæson af TV 2's hospitalsdrama 'Dag og nat' af Lone Scherfig med Sofie Gråbøl i hovedrollen leverede tårnhøjt niveau.
I anden sæson er vi flyttet fra en fødegang til en børneafdeling, hovedrollerne er nye, men serien holder i den grad niveau og leverer bragende godt, hjerteskærende tv-drama.
Vi følger hverdagen på en travl og presset børneafdeling med overlægen Linda i spidsen.
Ligeså varm og omsorgsfuld hun er over for sine patienter, lige så hård og kontant er hun over for medarbejderne på afdelingen, som respekterer hende dybt.
Skuespiller Ann Eleonora Jørgensen indtager hovedrollen som Linda, og lad mig sige det lige ud:
Hun spiller røven ud af bukserne.
Overlægen Linda balancerer konstant mellem at være benhård og ekstremt sårbar.
Samtidig er hun overmenneskeligt beslutsom og skarp - som man skal være som overlæge, går jeg ud fra - og i tvivl om ting, der for andre mennesker ville være elementært.
En genistreg i serien er, at Lindas søn, spillet af Ann Eleonoras egen søn, ender på børneafdelingen, da han er blevet påkørt, mens han var påvirket af stoffer.
Det får naturligvis slået den ellers så fattede overlæge ud af kurs og blotter også, at det måske kommer med en høj pris at være så dedikeret til sit arbejde, som hun har været.
Ann Eleonora Jørgensen bærer dog ikke serien alene, og resten af seriens cast er også uhyre velspillende.
Anders W. Berthelsen gør det godt som modstykket til den kontrollerede overlæge, han er nemlig hospitalets noget mere laid back børnepsykolog, som også bærer sine egne skeletter i skabet.
Generelt fungerer det ekstremt godt, at instruktør Lone Scherfig på elegant vis har skabt en sæson to, der faktisk kan stå alene, men samtidig fletter flere roller og plot fra første sæson ind.
Særligt rørende er gensynet med børnelægen Jerry, der er tilbage efter en tid som læge i Ukraine, og langsomt går det op for kollegerne, at han ikke er okay.
Særligt rørende er gensynet med børnelægen Pernille, spillet af Katrine Greis-Rosenthal, der i sæson et var igennem en dødfødsel.
Siden er hun blevet skilt fra sin mand, er tydeligvis stadig i sorg, og det er fuldkommen hjerteskærende, da hun under en nattevagt pludselig konfronteres med eks-manden, hans nye kone og deres lille, syge søn, som skal behandles.
Jeg vil ikke afsløre for meget af, hvad der efterfølgende sker, men man skal være lavet af sten for ikke at få en knude i maven over det, Pernille gennemgår.
I det hele taget er serien en følelsesmæssig mavepuster af de store, og det giver serien en helt særlig følsomhed, at det netop handler om børn.
Vi ser blandt andet, hvordan afdelingen kæmper for en teenagers liv, efter det der måske er selvmordsforsøg, og vi ser en pige få akut nyresvigt, fordi uddannelseslægen Frederik (spillet godt af Nicolai Jørgensen) overser nogle tegn i sin behandling.
Selvfølgelig er serien fiktion, men den aftvinger alligevel en dyb, dyb respekt for de mennesker, der hver dag arbejder med børns liv i hænderne.
Min eneste anke ved serien er, at der ind i mellem er situationer, der bliver for utroværdige.
Jeg vil ikke afsløre for meget, men læger, der har sex på alle mulige - og umulige - tidspunkter, samt fejlbehandlinger, hvor man som seer tænker; ville der ikke være flere læger inde over her?
Det er dog en mindre detalje, og det ændrer ikke på, at jeg glæder mig til at se resten af sæsonen.
Lone Scherfig har med andre ord gjort det igen - og jeg håber, at vi kan forvente mere 'Dag og nat' i fremtiden.
Anmeldelsen er baseret på seriens første tre afsnit.
'Dag og nat' kan ses på TV 2 og TV 2 Play.