Jeg var blæst bagover af begejstring, da jeg i 2023 anmeldte Cirkusrevyen til fem stjerner. I år var holdet stort set det samme, og mine forventninger derfor tårnhøje.
Men desværre måtte jeg i år gå fra revyteltet på Dyrehavsbakken med en flad fornemmelse.
I min verden har revyen to hovedformål: Vi skal grine, helst så vi klasker os på lårene, og så må det også gerne gøre lidt ondt - både på os selv og magthaverne.
Det lykkes man kun delvist med i år.
Men lad os starte med de gode grin - for de var i den grad til stede.
Særligt tre numre er værd at fremhæve.
I nummeret 'PTSS', der står for 'Post Tesla Stress Syndrome', synger en flok mellemlederstakler om, hvor hårdt det er, når man har købt en Tesla, og Elon Musk så kommer og 'fucker det hele op'.
Det er virkelig underholdende, en aktuel debat vi alle kender til, og så er nummeret faktisk hamrende godt produceret og lidt af en ørehænger.

Jeg græd bogstaveligt talt af grin under nummeret 'Indefra med Anders Agger', hvor skuespiller Mads Knarreborg parodierer den kendte DR-vært til UG med kryds og slange.
Endelig må jeg også rose sangen 'Boykot', hvor skuespilensemblet i ren 80'er og 'We are the world'-stil synger om at droppe amerikanske varer - der er bare liiiige nogle ting, som iPhones og det allerede betalte Netflix-abonnement, man venter lidt med.
Igen er det sjovt, aktuelt - og jeg følte mig faktisk ramt på min egen dobbeltmoral.
Generelt fortjener hele skuespilholdet ros. Bodil Jørgensen er hamrende god som forsmået, ældre dame, der ikke er blevet mormor endnu, revydebutant Magnus Haugaard gør det godt og synger som en drøm, og Mads Knarreborg er parodiens mester.

Desværre indeholder revyen dog for mange numre, som man ikke for alvor griner af, og som simpelthen er for banale.
Niels Olsen ligner Donald Trump på en prik - men nummeret, hvor Trump synger om at overtage verden, bliver en anelse for plat og får aldrig vinger.
Særligt revyens take på den forsvarspolitiske situation skuffede mig. I et ellers stort anlagt nummer kaldet 'Køb, køb, køb', synger soldaterne om at forsvare sig med 'våben' fra Silvan og Jem og Fix, mens forsvarsminister Troels Lund Poulsen (spillet af Niels Olsen) og statsminister Mette Frederiksen (spillet af Merete Mærkedahl) kører rundt på havetraktorer.
Det blev aldrig virkelig sjovt eller originalt - vi har hørt pointen om et dårligt forberedt forsvar mange gange, og når det så ikke engang er sjovt fortalt, falder det til jorden.

Desværre var det fornemmelsen ved flere af aftenens numre, der i udgangspunktet var veludførte - men alligevel manglende dét der sidste for at komme helt i mål. Teksten var simpelthen ikke skarp nok.
Jeg forstår heller ikke, at vi skulle have hele to numre, der handlede om, hvordan skuespillerne trækker tiden, mens de andre skifter tøj ude bagved.
Måske var det fordi, man kort før premieren havde sløjfet et forholdsvis langt nummer om Kongehuset, som ifølge instruktør Joy-Maria Frederiksen ikke fungerede.
Men sikke en skam, for det føltes næsten blasfemisk ikke at have et kongehusnummer, når nu afdøde Ulf Pilgaard i mange år har opbygget netop den tradition.
Til gengæld fik selvsamme Ulf en passende hyldest, da ensemblet som afslutning på en lidt for lang, men ellers veludført, montage om revyens 90 år, sang en fin afskedssang til revyikonet.
Cirkusrevyen har grundlæggende et højt niveau. Skuespillerne er dygtige, alt kører, som det skal, sangerne synger godt, danserne danser flot, og man er bestemt underholdt.
Mange vil helt sikkert få en rigtig fornøjelig aften i den nu 90 år gamle revy på Bakken.
Men jeg havde bare håbet på noget mere, noget skarpere, noget sjovere. For det har de vist, at de kan.
