Anmeldelse: Tim Christensen kom aldrig ud af øvelokalet på Smukfest

Tim Christensen har unægteligt en lækker stemme og et væld af hits at dele ud af.

Men den danske følerocker og band formåede aldrig at komme ud af øvelokalet fredag eftermiddag på Smukfest.

Det hele blev for uenergisk og upersonligt, og nærmest uden sceneshow eller publikumsinteraktion endte hovednavnskoncerten med at føles som en øver med bandet, vi nødtvunget fik lov at kigge med til.

Enkelte gange kom der et generisk 'tusind tak' fra Tim Christensen, men der var flere kedelige pauser, hvor bandmedlemmerne lige skulle spille sig ind på hinanden eller udskifte en guitar.

Selv når det gik amok, stod forsangeren med guitaristen Lars Skærbæk og bassisten Jens Hein ofte og vendte ryggen til publikum og kiggede hellere på hinanden eller trommeslager Jesper Lind og Anders Stig Møller på keyboard.

Det hele var ellers pænt og sprødt sammenspillet, og flere gange blev der indlagt lækre jams – dog ganske forudsigeligt til sidst i numrene – som fungerede fornemt ved at være lige tilpas i længden og give noget ekstra til koncerten.

Det skete ikke mindst på hittet 'Superior', hvor vi endelig løftede os over øvelokale-stemningen og følte os inviterede ind i et rigtigt show med noget nerve.

Men andre gange gik jamsessionerne helt galt, som på 'Get the Fuck out of my Mind', hvor det virkede mere som om der bare skulle stemmes strenge.

Tim Christensen selv har ellers som altid en mesterlig artikulation og en lækker, sprød stemme, der slet ikke er træt endnu.

Til gengæld virkede han selv træt af at være der.

Uanset havde Tim Christensen ikke fortjent den sløje opbakning til sin svære disciplin med at åbne Bøgescenen.

Få minutter før koncerten var der decideret gabende tomt foran hovedscenen, så konferencierne var nødt til at gå ud og bede folk komme nærmere.

Men man skal selvfølgelig ikke klage over, at det var nemt at få en af de eftertragtede siddepladser ved hovedscenen, som normalt er fyldt med dansende mennesker i god tid før koncerterne, men som denne fredag eftermiddag rent faktisk blev brugt til at sidde ned.

Første hit fik vi allerede fire numre inde, men desværre var folk allerede tabt, da 'Love is a Matter of …' kom på.

Det lød forrygende, men der var ingen grund til at kigge op mod scenen.

Heller ikke, da Tim Christensen og venner gik direkte over i endnu et hit med 'Superior'. 

For selvom den lille hitkavalkade fik lokket folkemasserne til, så var der stadig masser af plads til at komme helt foran for at kigge på de fem bandmedlemmer, der ofte stod med ryggen til foran en kedelig bagskærm.

Og allerede da rockede 'Don't Leave Me, but Leave Me Alone' kom på efterfølgende, blev dem, der var vundet ind på de forudgående hits, tabt igen.

Stemningen og energiniveauet svingede generelt gevaldigt, og da det tyve år gamle ghost track 'How Far You Go' så kom på, blev det sågar rørende.

Det kunne skyldes, at Tim Christensen kort forinden endelig havde forsøgt at connecte lidt med sit publikum ved at fortælle om, hvordan han er »blevet en smule bedre venner med« sit gamle nummer.

For pludselig brød der fællessang og klapsalver ud, men inden længe var vi forvist til blot at kigge på igen, da ellers heftige 'Prime Time' punkterede stemningen igen.

Endelig kom der så lidt lysshow til en fed, opskruet version af hittet ‘Whispering At The Top Of My Lungs’, men hverken rock 'n roll-stemning eller færden af sceneshow var nok til at stoppe folkevandringen, efter regnen igen begyndte at dryppe ned over Bøgescenen.

Efter fulgte modsat en drønkedelig, bal-på-kroen-version af storhittet 'Right Next to the Right One', som satte jubel i gang, da første streng blev slået, men som hurtigt forstummede igen.

Efter en direkte overgang til en lækker, men noget kedelig version af 'Surprise me', kom 'Whispering at the top of my lungs' ganske underligt på endnu en gang, bare i en mere nedtonet, udstrakt og storladen version.

Men forvirringen var først total, da der intet ekstranummer kom, hvor meget publikum så ellers hujede og hejede.

Men Tim Christensen og venner ville nok helst bare være blevet i øvelokalet.

Samlet set leverede Tim Christensen et for sjælløst show fredag eftermiddag på Bøgescenen.

Lyden var lækker, men den danske følerocker og band kom aldrig helt ud af øvelokalet til deres sparsomme publikum foran hovedscenen.