Så forsvandt lidt af magien igen!
DRs nye julekalender 'Julehjertets hemmelighed' er flot pakket ind i gennemførte 1800-tals kulisser, en stemningsfuld Malte Ebert-introsekvens og et generelt julehyggeligt snelandskab.
Men i afsnit to er der én ting, der allerede begynder at irritere:
Flere af de 'voksne' skuespillere er blevet instrueret i at spille alt for karikeret.
Ja, jeg ved godt, at der er tale om en familiejulekalender, hvor alle skal kunne være med.
Og det ér en svær øvelse at skulle tale som 'i gamle dage', uden at det kommer til at lyde for mærkeligt med nutidige ører – men det er skidt, hvis det er de uprøvede unge børneskuespillere, der virker til at spille mest naturligt.
Det er tydeligst i scenerne hos de rige herregårdsfolk.
Normalt kan jeg godt lide Mia Lyhne, Esben Dalgaard og Lise Baastrup, men deres versioner af hr. og fru herregårdsejer og tilhørende oldfrue er efter de to første afsnit tegnet alt for tegneserieagtigt op.
Derudover fik vi i afsnit to introduceret en ny karakter i form af herregårdsfamiliens ældste barn, den 17-årige Marie Louise Lindstrup, som ankom eventyrligt med tog fra København, hvor hun har stået i lære som 'fin frue'.
Her lægges der an til et klassisk 'herskab vs. tjenestefolk'-drama i dramaet med hendes forhold til arbejdsdrengen Rasmus (hovedpersonen Karens storebror, red.) og når man tænker på, hvor populær den genre er ('Downtown Abbey', 'Badehotellet' osv.), er det ikke helt dumt tænkt af forfatterne.
Vi er stadig kun to afsnit inde i 'Julehjertets hemmelighed', og selvom jeg lige nu er lidt undervældet igen efter det lovende premiereafsnit, er der jo stadig 22 afsnit tilbage til at folde historien ud.
For hvordan får Karen ødelagt julehjertets magi i sin iver efter ikke at miste kontakten til nissen Rumle? Og hvad har skærsliberen af onde bagtanker?
Vi må se, om der kommer mere tempo på i morgen.
