I periodedramaet ‘Emma’ bor den unge, smukke og rige Emma Woodhouse i landsbyen Highbury og ser sig selv om hele byens Kirsten Giftekniv, der ved præcist, hvem der burde giftes med hvem. Men mon ikke hun selv lærer en ting eller to om kærlighed undervejs?

Hvis det plot lyder bekendt, skyldes det, at filmen er baseret på Jane Austens roman af samme navn, som også blev filmatiseret i 1996 med Gwyneth Paltrow og i øvrigt også var inspirationen bag 90’er-komedien ‘Clueless’.

Det virker lidt formålsløst at diskutere, om denne film er bedre eller værre end sin 1996-modpart, men specielt god er den ikke rigtigt.

Jo, de mange forviklinger og kærlighedsaffærer på kryds og tværs er da meget hyggelige, og veteranen Bill Nighy stjæler som sædvanligt alle scener, han er med i, som excentrisk rigmand med en helt bizar aversion mod træk…

Anya Taylor-Joy er mest kendt for gyserfilm som ‘The Witch’, ‘Split’ og ‘Glass’.
Anya Taylor-Joy er mest kendt for gyserfilm som ‘The Witch’, ‘Split’ og ‘Glass’.
Vis mere

Men så meget mere er der heller ikke rigtigt at hente i den noget opstyltede filmatisering.

Det føles, som om en ikke specielt avanceret handling er strukket meget langt ud, og meget af filmen er lagt an på, at man skal synes, at hovedpersonen Emma er charmerende, men hun fremstår mest af alt snobbet og egoistisk, så man hepper egentlig ikke for alvor på, at hun finder den store kærlighed, og har i samme anledning svært ved rigtigt at tro på den romantiske delhistorie, der har hende i fokus.

Jane Austen regnes i øvrigt for et tidligt feministikon og hyldes for den sociale indignation og satire i hendes bøger.

Ingen af de ting har rigtigt fundet frem til filmen.