'Det var hjernedødt,' lød det undervejs fra hovedpersonen på scenen – og han var ikke helt ved siden af.
Roskilde Festival havde i år sat den danske rapper Lamin til at åbne Orange scene, og det var på mange måder 'hjernedødt' stærkt eksekveret og ramt lige i røven i forhold til målgruppen.
Jeg har set flere stærke åbninger af Orange scener igennem tiden.
I nyere tid mindes jeg især Drew Sycamores stilsikre popshow i 2022 og Saveus' kraftfulde 2018-energiudladning, men jeg kan ikke huske en så perfekt åbning af Danmarks største musikfestival i forhold til publikum.
Lamin og publikum var finindstillet på hinanden fra kick-off, og den 29-årige rapper rystede på ingen måder på hånden over opgaven, men kom ualmindelig sikkert fra land med hårdtslående 'RTW' og '100 %'.
Hans ord lød skarpt og tydeligt udover pladsen.
Det store baggrundsband lagde en solid bund uden at fylde for meget, og det eneste der til at starte med irriterede var ikke deres skyld, men på et teknisk plan, da storskærmene konstant brød sammen og gjorde det svært at følge med i hvad der skete på scenen.
Solen skinnede, stemningen var vanvittig god, og selvom hitparaden måske ikke var lige så stærk, som da rapkollegaen Kesi sidste år spillede samme sted, så stod den alligevel på medrivende fællesrap fra start til slut.
Det var en lille skuffelse, at Gilli ikke kiggede forbi på deres fælles hit 'Hva' du på', der – meget apropos succes – er det mest streamede nummer i Danmark lige nu.
Til gengæld hev han både Icekiid, Artigeardit – og sin mor! – med på scenen til gennemgående større og større jubel.
Salsarytmerne holdt konstant humøret i top, et af de 'gamle' hits 'Window', der blev kørt helt ud, fik nærmest festivalpladsen til at skælve, og 'Gode dage, gode drinks' var et overlegent punktum på en på mange måder overlegen præstation.
Han kunne godt have givet den lidt mere gas illustrativt – eksempelvis i forhold til det småspruttende pyroteknik han havde taget med – ligesom lydbilledet for det utrænede Lamin-øre en gang imellem kunne mangle lidt variation.
Men generelt en virkelig, virkelig stærk åbning af årets Roskilde Festival, hvor Lamin som klicheen foreskriver kom, så og sejrede i sådan en grad, at han langt fra lignede en debutant, men i højere grad en erfaren rotte, der sagtens havde kunne bære en nattekoncert.