Ole Bornedal er for vild!
Den 62-årige filminstruktør er ikke bange for at slå et stort, dyrt og til tider underligt brød op, og med sit nye Anden Verdenskrigs-drama, 'Skyggen i mit øje', har han gjort det igen.
Filmen, der handler om den tragiske bombning af Den Franske Skole på Frederiksberg kort før krigens afslutning, er storladen og visuelt skabt til biograflærredet, men vækker til tider også minder om Ole Bornedals mildest talt omdiskuterede tv-serie '1864'.
Flere af karaktererne er sære og træffer sjove valg, der er tavse 'kunst-sekvenser' med symboler a la æg, der går i stykker, og så virker det generelt, som om man har villet lidt for mange ting på én gang.
Dermed ikke sagt, at det er kedeligt.
Man venter hele vejen spændt på det forventede klimaks, når bomberne falder, og derudover er det fedt, at der er begyndt at komme film om Danmarks rolle under Anden Verdenskrig, der ikke udelukkende har fokus på modstandsfolkene.
I 'Skyggen i mit 'øje' følger man blandt andet unge danske mænd, der har meldt sig til det nazi-samarbejdende politikorps HIPO.
Her gør Alex Høgh Andersen det godt som såkaldt 'HIPO'-svin, der har indset, at han har valgt den forkerte side, og måske 'Skyggen i mit øje' kan give den 27-årige skuespiller et bredere navn herhjemme efter i mange år at være reduceret til 'ham danskeren, der er med i 'Vikings''.
Men så er der flere ting, der som nævnt undrer.
Man introduceres for det første i begyndelsen af filmen til de to engelske piloter, der ender med at starte katastrofe-bombningen.
De indleder med at fejl-bombe tre uskyldige kvinder, og derfor er det lidt mærkeligt, at de senere alligevel får den vigtige opgave at flyve ind over København. Havde de ikke andre?
Flere af de engelske piloter spilles desuden lidt spøjst af danske skuespillere. En forklaring kunne være, at der var danske soldater i den britiske hær, men det bliver aldrig italesat i filmen.
Ole Bornedals datter, Fanny Bornedal, spiller en nonne, der arbejder på Den Franske Skole.
Hun pisker sig selv a la Silas-figuren i Dan Browns 'Da Vinci Mysteriet', og det meste af filmen er det svært ikke at blive irriteret på hendes fanatiske karakter, der blandt andet til sidst vælger at gå en vej, jeg ikke vil afsløre her.
Ud over ovennævnte følger man også historien set igennem tre små børn, børnenes forældre samt en dansk modstandsmand, der er fanget af HIPO-politiet.
Det er mange indgangsvinkler på én gang, og jeg tror, det havde været stærkere at følge et eller to spor.
Blandt andet kunne det have været spændende at se, hvordan Alex Høgh Andersens karakter var endt som 'HIPO'-svin, men i stedet bliver nogle af handlingstrådene lidt overfladiske.
Den store bombescene, med britiske Royal Air Force fly lavthængende hen over København, er dog medrivende og flot lavet.
Man får ikke en kæmpe stor Hollywood-eksplosion, men der er godt gang i det store lærred, og der er blandt andet en replik fra en af de unge piger skjult i murbrokkerne, der giver ubehagelige billeder i hovedet.
Det er langtfra den bedste danske film om Anden Verdenskrig, men det er et originalt take.
