Nu lader Thomas Helmig tårerne trille!
Popkongen har musikalsk aldrig lydt så melankolsk, som han gør på sit nye album, hvor han på rørende vis bearbejder tabet af sønnen Hugo. De syv nye sange mangler dog én ting for ikke at ryge i glemmebogen.
Det er i dette efterår to år siden, at Hugo Helmig døde.
Thomas Helmigs yngste søn, der tidligt viste talent for at gå i sin fars musikalske fodspor, kæmpede med angst og paranoia, før han den 23. november 2022 pludselig gik bort.
Rørende hyldestkoncert
Thomas Helmig var på daværende tidspunkt i gang med forberedelserne af en kæmpe koncert i Royal Arena.
Skulle han aflyse? Hvordan skulle han kunne komme videre over tabet af sin kun 24-årige søn?
Koncerten blev en vanvittig rørende oplevelse, hvor Thomas Helmig indledningsvis satte ord på sin sorg, spillede et cover af Hugo Helmigs 'Wild' for derefter at fyre op for en af den slags fester, der har gjort ham til en superstjerne i Danmark.

Koncerten og de seneste af slagsen har på den måde været en fejring livet.
Nu er han med sit nye album 'Sortedam' klar til også at vise sig fra sin helt sårbare og skrøbelige side, og her er spørgsmålet, så hvor mange der kommer til at græde sammen med Thomas Helmig.
Musikalsk er vi på 'Sortedam' både helt familiær og i den internationale superliga.
Sangene er skrevet i samarbejde med Hugo og Thomas' mangeårige samarbejdspartner Emil Falk.
Stryger-afdelingen føres an af svenske Henrik Jansson, der i en årrække var gift med Thomas Helmigs første hustru Søs Fenger, og det hele er mixet sammen af britiske Tom Elmhirst, der tidligere har ført navne som Adele og Amy Winehouse til tops.
Fare for at virke kedelig
Albummet kræver dog først og fremmest tålmodighed.
Den triste grundtone kommer nemt til at stemple det hele som 'en kedelig omgang', og det er umiddelbart svært at opfange en ny ørehænger i mængden.

Med det faktum at det efterhånden er mange år siden, at Helmig sidst ramte bredt med ny musik, er den barske sandhed også, at det nye album først og fremmest vækker interesse næsten udelukkende på baggrund af familiens tragedie.
Men det gør ikke albummet dårligt.
Giver du det en oprigtig chance, er der tværtimod masser at komme efter, og det bliver kun bedre og mere og mere rørende for hvert lyt.
For det første er der vitterligt kræset for den helt dyre pakke af lækre strygere og sjælfuldt orgelspil, som når han på 'Vindstød af stormstyrke' nærmest går gospel på den og beder om tilgivelse for ikke at kunne hjælpe sin lille dreng.

Man føles indlemmet i familiens mest sårbare rum, når han på 'Hugos vuggevise' synger om at tænde stearinlys 'ude ved det store spejl', og på albummets måske mest catchy nummer 'Dit minut' græder han helt Seebach'sk over det unge liv, der kun lige var begyndt.
Albummet er grundlæggende fuld af flotte melodier, der langsomt vokser på lytteren.
Det er på én gang både et poetisk, men også bogstaveligt indblik i de mørke tanker, som når han synger om Sct. Pauls kirke i Aarhus og på det smukke afslutningsnummer 'Alt det' opridser stednavne i familien Helmigs andet hjem i Spanien.
Man græder med popstjernen
De syv numre følger også hinanden i en rækkefølge, så man til sidst føler, at man træder ud af mørket sammen med Helmig og til sidst ja – nærmest græder med popstjernen.
Det er Thomas Helmig fra hans mest skrøbelige, sarte side pakket ind i vellyd med det store hovedproblem, at det ved første lyt kan føles for tungt og trist og uden det helt store afgørende nummer.
Dét nummer der kan lokke lyttere til og sørge for, at det ikke blot bliver sorgbearbejdelse for de få, men noget hele Danmark kan være fælles om.
Uanset, er 'Sortedam' et smukt og værdigt farvel til Hugo.