Brødrene Avaz – instruktøren Mehdi, manuskriptforfatteren Milad og produceren Misam – bragede ind på den danske filmscene i 2017 med dramaet 'Mens vi lever'. En film, som blev skabt uden om det traditionelle støttesystem, men som blev en stor succes.
Det fortjener deres anden film, 'Kollision', også.
Nikolaj Lie Kaas spiller Leo, en ingeniør, der er blevet direktør i sin hovedrige svigerfars firma. Han har en dejlig kone, en sød datter og en nørdet søn, der er på vej til at gå i hans fodspor.
Alt er godt. Lige indtil en tragedie rammer familien, hvorefter vi langsomt ser sorgen flå dem fra hinanden.
'Kollision' er en af den slags for anmeldere så vanskelige film, der fungerer bedst, jo mere forudsætningsløs du kommer i biografen.
Så det er svært at fortælle for meget om, hvad der sker, men man kan roligt sige, at der sker meget.
Rigtig meget – dødsfald, en retssag, nogle krigstraumer, en skilsmisse, eksplosioner og alt muligt andet.
Det balancerer hele tiden på kanten af det troværdige, og nogle gange tager filmen et solidt træskoskridt over kanten, men det er umuligt ikke at blive berørt alligevel.
Ligesom i 'Mens vi lever' er brødrene Avaz ikke bange for at lave film med følelserne helt uden på tøjet, men de formår at fortælle en historie, der til tider minder om en sæbeopera, uden at det bliver sentimentalt eller patetisk.
Det er på interessant vis meget genkendeligt og meget udansk på samme tid.
Det store drama glider også nemmere ned i kraft af et mildt sagt stjernespækket cast. Nikolaj Lie Kaas og Cecilie Stenspil er fremragende i de to hovedroller, Tommy Kenter har ikke været bedre i årevis, debutanten Karla Avaz (datter af Misam) er overbevisende, og efter denne film vil alle gerne have Henning Jensen som far.
Man kan sagtens tage de analytiske briller på og beklikke 'Kollision's troværdighed hist og her, men dens evne til at gå lige i mellemgulvet kan ingen tage fra den.
