Anmeldelse: Nej, nej, nej! Justin Timberlake dræbte sin egen fest


Justin Timberlake for faen!
Han er stadig møgcharmerende, han har medbragt et fedt sceneshow, men den første af hans to danske augustkoncerter i Royal Arena havde også ét stort problem.
På årets varmeste dag, ankom en knap så hot popstjerne til den danske hovedstad.
43-årige Justin Timberlakes musikalske formkurve har været nedadgående i flere år.
Ja, faktisk skal vi tilbage til 2016 for at finde hans seneste store hit, og det viste sig at sætte præg på hans koncert i Royal Arena torsdag aften.
Lad os starte med det positive.
For det første ankom han nogenlunde til tiden. Cirka 21.10.
Han ser stadig knivskarp ud iført jakkesæt og solbriller, og han turnerer rundt med den helt dyre poppakke bestående af et stort Las Vegas-band og et hold opfindsomme og energiske dansere (Heriblandt danske Tobias Ellegaard).
Den amerikanske popmaskine kørte med andre ord gnidningsfrit.
Det er et fuldt ud legende show, og han tager sig undervejs god tid til både at snakke og flirte med sit publikum, hvor der eksempelvis undervejs blev signeret en NSync-cd, råbt tillykke til en Nynne og givet hånd til mindst et par hundrede i salen.
Man kan altså ikke klandre Justin Timberlake for at virke metaltræt eller arrogant.
Han var grundlæggende en fin fin vært i Royal Arena, og hvis du først og fremmest bare er kommet for at opleve ham på nærmeste hold, så kan du roligt købe billet til koncerten fredag.
Men!
Koncerten havde som nævnt ét stort problem!
De sidste to album har ikke været særlig store hits. Alligevel insisterer han på at spille det meste.
Faktisk spillede han næsten hele sit nyeste album – og fair nok – men det betød, at der næsten skulle gå to timer, før festen rigtig kom i gang.
Og ofte valgte han også at pakke flere af de gamle hits ind i overproducerede musikalske pakker, så megahits som 'Cry Me A River' og 'Senorita' lidt føltes som en alt for rodet oplevelse.
Han bruger undervejs en lille ekstra scene bagest i salen.
Det skabte kortvarigt et ømt fællesskabsøjeblik på 'Selfish' og 'What Goes Around..', men da han også valgte at trække den del alt for langt ud, begyndte han at miste resten af salen.
Jaja, holder man ud hele vejen får man selvfølgelig den helt store afslutning med 'Can' Stop The Feeling', 'Sexyback' og ikke mindst 'Mirror', hvor han iført seler hopper op på en kæmpe svævende lyskasse.
Se DET var fedt – men det var dælme også lang tid at skulle vente.
Det er jo fuldt forståeligt, at han synes det er sjovere at spille sine nye sange, men er man kommet for en popfest, så skal man nok skrue forventningerne ned.