Man kommer tæt på, og der er flere gyldne scener, men den nye Lukas Graham-dokumentar om gennembruddet med megahittet '7 Years' udelader også en række væsentlige punkter og skuffer derfor en lille smule.

Forsanger Lukas Forchhammer, som dokumentarfilmen koncentrerer sig om, er en ener på den danske musikscene. Barnestjernen fra Christiania, der sang sig ud af en potentiel kriminel løbebane, mistede sin far og til sidst endte på toppen af alverdens hitlister. Det er en fantastisk historie!

Når den i dag 32-årige danske verdensstjerne samtidig er kendt for ikke at give ret mange danske interviews, er det et scoop, at instruktør René Sascha Johannsen med '7 Years of Lukas Graham' har fået lov til at følge ham og resten af bandet med et kamera de sidste syv år.

Desværre sad jeg efter filmen tilbage med en masse ubesvarede spørgsmål.

'7 Years of Lukas Graham' viser overordnet historien om en ekstraordinær ambitiøs sanger, og man kommer med backstage, hvor humøret er konstant svingende – Lukas Forchhammer er ikke bange for at græde eller skælde ud foran kameraet, men der udelades som sagt også flere væsentlige detaljer.

For det første savner jeg grundlæggende historien om, hvordan sangen '7 Years' overhovedet blev en global succes.

Det er kendt, at Lukas Grahams management flere år i forvejen lagde fundamentent med adskillige rejser til USA og blandt andet var ved at sælge det danske gennembrudshit 'Ordinary Things' til verdensstjernen Alicia Keys. Det nævnes ikke med et ord.

I dokumentarfilmen kommer man også kort ind på, at det amerikanske pladeselskab i første omgang tvivlede på sangenes hitkvaliteter, men man får ingen forklaring på, hvad der så endte med at blive vendepunktet.

I virkeligheden tog de utålmodige – og selvsikre – danskere jo som bekendt sagen i egen hånd, udgav albummet i Norden – det svenske marked har stor betydning – og inviterede amerikanerne med på Grøn Koncert i Valby, hvor de kunne se publikum gå amok til de nye sange. Det springer man fuldstændig over, men viser i stedet bare nogle hurtige jubelscener over, at den internationale succes er i hus.

Lukas Forchhammer med sin datter Viola og kæreste Rillo.
Lukas Forchhammer med sin datter Viola og kæreste Rillo. Foto: Pressefoto
Vis mere

Derudover får Lukas Forcchammer ikke lov til at reflektere over flere oplagte emner: Hvor stor en katalysator hans fars død bliver for hans enorme succes, hvorfor han pludselig får brug for en personlig træner, og hvorfor flere bandmedlemmer falder fra undervejs.

Generelt set er flere af de knap så sjove situationer i bandets rejse udeladt. Der kommer ingen forklaring på, hvorfor man pludselig i 2019 aflyser en USA-turne, hvordan det påvirker Lukas Forchhammer, at en af hans gamle venner i 2018 begår selvmord, og måske mest oplagt: Hvordan han oplever, at deres seneste album, der skulle følge op på '7 Years' enorme succes, ikke når samme højder.

Lukas Forchhammer er en vindertype, hvilket illustreres i en af dokumentarfilmens bedste scener, da han rasende forlader den amerikanske Grammy-uddeling efter at have tabt til Adele, og derfor ville det være interessant at få hans tanker med omkring måske allerede at have toppet kommercielt.

Lukas Forchhammer i køkkenet med sin far.
Lukas Forchhammer i køkkenet med sin far. Foto: Pressefoto
Vis mere

Trods de mange kritikpunkter vil jeg stadig anbefale, at man går i biografen og ser filmen, for selv om '7 Years of Lukas Graham' mangler en del brikker for at give det fulde billede – det kan også være svært at presse alt ind på 1 time og 18 minutter – så er det samtdig en fed, sjov og flere steder kuldegysfremkaldende oplevelse at følge den danske popsensations vej mod verdensherredømmet.

Filmen indeholder også et par nye betragninger om livet som barnestjerne, et par sjove backstage-scener, som da Lukas Forchammer er sur over at blive tvunget til at spille et Justin Bieber-cover, og så har man været heldig at indfange et lille gyldent familieøjeblik, som jeg ikke vil afsløre her.