Det skulle have været Lisbet Dahls sidste sæson. En Cirkusrevy, hvor hun skulle funkle på scenen, som det revyikon hun er.

Sådan blev det også. Men nok ikke som hverken Lisbet Dahl eller Cirkusrevyen havde ønsket.

Selvom den 34. sæson af revyen (gudskelov) ikke kom til at handle om corona denne gang, så kom pandemien alligevel til at spille en altoverskyggende rolle i forestillingen.

Blot en uge inden premieren måtte Cirkusrevyen beklageligvis meddele, at Lisbeth Dahl ikke kom til at optræde i år.

Den coronavirus, som ramte hende i april og gjorde, at revyen i første omgang blev rykket, påvirkede stadig den 76-årige skuespiller, som viste sig at være for træt til at gennemføre en sæson.

Ikke bare en hvilken som helst sæson. Men den sidste. Punktummet for 33 år i Teltet på Dyrehavsbakken.

I al hast blev Pernille Schrøder tilkaldt og oplært i manuskriptet.

Og selvom hun gjorde det godt – og så imponerende sikkert, at ingen ville have opdaget noget som helst, hvis ikke man havde vidst det – så kom et hyldestindslag med et potpourri af revydronning Dahls største øjeblikke til at udstille fraværet af lignende ikoniske scener i årets revy.

Sådan skulle det have set ud i Cirkusrevyen 2022. Men Lisbet Dahl måtte sygemelde sig blot en uge inden premieren. Her med Merete Mærkedahl, Carsten Svendsen, Henrik Lykkegaard og Niels Olsen flankeret af årets dansere.
Sådan skulle det have set ud i Cirkusrevyen 2022. Men Lisbet Dahl måtte sygemelde sig blot en uge inden premieren. Her med Merete Mærkedahl, Carsten Svendsen, Henrik Lykkegaard og Niels Olsen flankeret af årets dansere. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Humørbomben og Lars Løkke Rasmussen var bare nogle af de figurer, som fik publikum til at skraldgrine, da de blev vist på en skærm mod forestillingens slutning – på trods af at netop dette trofaste premierepublikum formentlig havde set dem begge en del gange i årenes løb.

Når Niels Olsen, Henrik Lykkegaard, Merete Mærkedahl, Carsten Svendsen og Pernille Schrøder en dag skal have deres potpourri, bliver det formentlig uden nogle af årets præstationer iblandt.

Merete Mærkedahl var (endnu engang) fuldstændigt fænomenal som Mette Frederiksen og ramte både statsministerens gestikulation, mimik og dialekt spot on.

Og så både dansede og sang hun som en drøm, mens Søren Pape og Jacob Ellemann, i skikkelse af Carsten Svendsen og Niels Olsen halsede efter og slikkede røv.

Eminente Merete Mærkedahl som Mette Frederiksen.
Eminente Merete Mærkedahl som Mette Frederiksen. Foto: Henrik Petit
Vis mere

Når det så er sagt, manglede der en ordentlig svirper i årets revy. Det er sjovt, bevares, men hverken særlig originalt eller provokerende at lade landets statsminister stå for skud - især når teksten ikke bliver konkret og går ned i det hav af møgsager, der er væltet ind over hende det seneste år.

Den slags politisk satire er kun dristigt i lande som – ja, vi kunne for eksempel sige Rusland – et land, der også fik én over nakken i årets Cirkusrevyen.

Her fik både Putin og hans oligarker med grovfilen. Det var morsomt, og det var en elegant måde at gøre grin med en krig, som ellers ikke er spor grinagtigt. Men mest vellykket er dog den satire, hvor vi gør grin med os selv. Og jeg tvivler på, at nogen i Teltet på Bakken følte sig stødt, nu hvor jeg hverken kunne spotte Putin eller oligarkerne blandt publikum.

Cirkusrevyen lykkedes til gengæld med at gøre kærligt grin med publikum, da Carsten Svendsen, Henrik Lykkegaard og Niels Olsen fræsede ind på scenen i cykelsko, lycra og farkroppe til Henrik Lykkegaards tekst ‘Vi fylder hele vejen’ om de midaldrende mellemledere i midtvejskrise, der pludselig finder glæde ved ringeklokkeløse racere på de danske landeveje – til stor gene for alle andre trafikanter.

Sketchen om de cyklende mellemledere kom måske fem år for sent - men det så man hurtigt gennem fingre med.
Sketchen om de cyklende mellemledere kom måske fem år for sent - men det så man hurtigt gennem fingre med. Foto: Henrik Petit
Vis mere

Det er en debat, der er lige så midaldrende som cyklisterne, med den blev reddet af, at teksten både var sød og skarp med overraskende rim.

Det samme kan siges om den sketch, der på papiret lyder så boomer-agtig, at jeg næsten ikke kan få mig selv til at gengive den her, men som fungerede i Teltet i Klampenborg:

To ældre mennesker med rollator, ukuelig sexdrift og det catchy omkvæd:

‘Jeg ku’ godt tænke mig, at der var en, der ville krænke mig.’

Paradoksalt nok sad jeg og tænkte det samme.

Årets Cirkusrevy var underholdende, men gjorde desværre ingen fortræd.