Juuuuulefebeer! Er jeg den eneste, der efterhånden godt gad smage en gløgg-æbleskive? DR's julekalender er fremragende, og selv om jeg hverken har børn eller er i målgruppen, smiler jeg alle afsnit igennem. Kun et par skønhedsfejl forstyrer helheden.

Her følger en anmeldelse af den anden uge af 'Julefeber'.

Mandag 7. december: Bliver der mon kø til balletskolen nu?
Det Kongelige Teater og ballet generelt må virkelig kunne lukrere på at være udgangspunktet i årets julekalender, når der næste gang åbnes for nye elever. Jeg kunne aldrig finde på at købe billet til en balletforestilling, men historien, skuespillet og den flotte ramme får mig til at gå op i, om pigen Frede nu får den hovedrolle i forestillingen eller ej – og hvem ville ikke se et show instrueret af Peter Frödin?

Jeg har derudover været fan af især lillesøsteren Gro siden første afsnit, og i denne uge åbnede hun igen ballet smukt med den gammelkloge replik om, at svaner dør af hjertesorg, når de mister deres mage. Tungt, men også fedt, at DR blander humor med alvor i en familiejulekalender.

Tirsdag 8. december: Hun er altså lidt uhyggelig
Bodil Jørgensens småskøre/demente mormor-karakter er altså lidt uhyggelig, når hun jagter sit barnebarn med en saks og snakker om nisser og pels.

Til gengæld gav Peter Frödin og Joachim Fjelstrup den i ugens andet afsnit fuld gas. Førstnævnte med sin irritation over for en journalist, der jagter historien om fulde balletbørn, og Fjelstrup, der som faren helt håbløst uansvarligt bare kalder det 'teamspirit', når hans datter pjækker fra skole.

Uhyggelige Bodil Jørgensen
Uhyggelige Bodil Jørgensen Foto: DR
Vis mere

Onsdag 9. december: Joachim Fjelstrup bør være med i alle datingprogrammer!
Joachim Fjelstrup er bare sjov. Som da han sukker 'Åh nej', da børnenes lærer banker på bilruden, og da han intetanende ødelægger den ene date efter den anden, fordi han slet ikke ved, at han er på date. Fremdriften i julekalenderen gik onsdag lidt i stå, men som små sketches var det bare sjovt at se Fedtmule-far på dybt vand i Tivoli.

'Julefeber' tør også tage seriøse temaer op, og her blev det nærmest rørende, da Frede holdt sin tale om præstationsangst foran de andre balletpiger og til sidst fik et anerkendende nik af Peter Frödin. Godt lavet, DR!

Far Fjelstrup på date
Far Fjelstrup på date Foto: DR
Vis mere

Torsdag 10. december: Troværdig teenagekærlighed
I de første ni afsnit har de to teenage-hovedpersoner Bjørn og Frede taget tilløb, og i torsdagens afsnit stod den så på teenageromantik, da de næsten endte deres foto-shoot med et kys. Generelt spiller de unge skuespillere rigtig fint, og det var svært ikke at sidde med et smil på læben over deres usikkerhed.

Ung kærlighed
Ung kærlighed Foto: DR
Vis mere

Fredag 11. december: Den slap han lidt for nemt ud af
Jaja, det er fiktion og eventyr, men det var alligevel lidt for nemt, at Bjørn fik overbevist de andre balletpiger om, at han er en eksotisk balletfyr fra Brasilien. Er han virkelig så fantastisk?

Lørdag 12. december: »De værste sår er dem, der ikke bløder«
Hvor er 'Julefeber' egentlig godt skrevet. Den ene fine replik afløser den anden. Bodil Jørgensens karakter spytter hele tiden små finurlige sprogblomster ud, som da hun over for Bjørn påpeger, at de værste sår er dem, der ikke bløder. Eller da Martin Høgsted som farens bøvede kollega opdager familiens loftshemmelighed og udbryder: »Jeg er sikkerhedsrepræsentant. Jeg bliver nødt til at gøre noget!«.

Verdens værste wingman
Verdens værste wingman Foto: DR
Vis mere

Søndag 13. december: Verdens værste wingman
Jeg har svært ved at skjule min begejstring for 'Julefeber' og sad til ugens sidste afsnit med et kæmpe smil, da Joachim Fjelstrup viste sig som verdens værste wingman, da Frede skulle vindes tilbage. Der er noget dejligt ironisk og politisk ukorrekt over hans far-karakter, der klovner rundt og siger ting som 'Bro', 'Vi har brug for noget mere mainstream' og 'Der blev hun scoret' til sine to småforsømte børn.

Da Frede til sidst – i trods – slæber af sted med Bjørn 'for at tage på eventyr', sidder Joachim Fjelstrup tilbage med lillesøsteren og udbryder genialt: »Sagde jeg ikke, det ville virke.«

Følger man ikke med i 'Julefeber', vil ovenstående formentlig være indforstået og sort snak, men herfra kan kun lyde en stor opfordring til at hoppe med på vognen, for sjældent har en julekalender været så underholdende.