Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

F*** hvor har jeg savnet at høre flere tusind glade, halvstive stemmer skråle falsk igennem med til en festivalkoncert.

Vi er tilbage! Og Jada, der fik æren af at åbne årets Northside festival, gjorde det så selvsikkert, at det kun kan blive en god festivalsæson.

»Hun er iskold,« tænkte jeg, da 29-årige Emilie 'Jada' Molsted Nørgaard entrede scenen iført scenetøj, min mormor straks ville have erklæret for uegnet til sådan en halvkold, forblæst sommerdag.

Men Jada er cool – og dejlig selvironisk, som da hun godt inde i settet netop påpeger, at hun har fået for lidt 'pels på', og derfor beder publikum om at sige til, hvis de skulle se en brystvorte.

Jada åbner åbner Astra på Northside torsdag d. 2. juni 2022 i Aarhus.. (Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix)
Jada åbner åbner Astra på Northside torsdag d. 2. juni 2022 i Aarhus.. (Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix) Foto: Helle Arensbak
Vis mere

Siden Jada dukkede frem på den danske musikscene for en håndfuld år siden, har hun fået skabt sig lidt et af et hitrepertoire.

Særligt hendes helt nye album, 'Elements', egner sig til de største scener med numre som 'Dangerous', 'Air' og 'The Boy Is Not Mine', og da hun kort inde i koncerten serverer den stærke single 'I'm Back', er der dømt girl power og fællessang, så man næsten føler sig hensat til en Beyoncé-koncert.

Det er store ord, men der er noget om sammenligningen.

Jada synger fantastisk.

Jada åbner åbner Astra på Northside torsdag d. 2. juni 2022 i Aarhus.. (Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix)
Jada åbner åbner Astra på Northside torsdag d. 2. juni 2022 i Aarhus.. (Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix) Foto: Helle Arensbak
Vis mere

Hun har et sjovt, varieret danseshow (inklusiv dansere) med sig på scenen, og hvis ikke det var for et par stille mindre kendte numre to tredjedele inde i koncerten, og det ustadige vejr, havde det været en helt perfekt start på årets Northside festival.

Northside-publikummet har tidligere haft for uvane at knævre løs under koncerterne, og det skete også under Jadas koncert.

På den måde har hun endnu ikke superstjerne-status i Danmark, hvor der trods alt mangler et par hit mere på cv'et for at fange publikums opmærksomhed helt til slut.

Men netop som da hun til sidst – først lidt for underspillet jammet frem af hendes ene medbragte guitarist – takkede af med corona-hittet 'Nudes' – tilsat tøjskifte og en medbragt seng, var det svært ikke at trække lykkeligt på smilebåndet.

Jada åbner åbner Astra på Northside torsdag d. 2. juni 2022 i Aarhus.
Jada åbner åbner Astra på Northside torsdag d. 2. juni 2022 i Aarhus. Foto: Helle Arensbak
Vis mere

Vi er tilbage! Og nu bliver det spændende at se Jada, når hun om et par uger skal forsøge at transformere sit Northside-eftermiddagsshow til en nattefest på Roskilde Festivals Orange Scene.

Det kræver et par gearskifte og et par ekstra overraskelser, men jeg tror, hun har folket – og ikke mindst kvinderne – med sig.

Stærk start på Northside.

Andre læser også