Anmeldelse: Fuldstændig malplaceret - Mozart ville vende sig i graven

Slap af for en irriterende, langtrukken afsløring af finalisterne, som arrangørerne gav til sidst - men Danmark er selvfølgelig videre til lørdagens Eurovision-finale.

Derudover tror jeg, at Mozart ville vende sig i graven, hvis han vidste, hvad de lavede torsdag aften i Wien.

Årets anden Eurovision-semifinalen var lidt af en ørkenvandring.

Først åbnede man med en kikset parodi på sidste års vindersang. Hvem vandt egentlig sidste år?

Dernæst kørte man på i en time med det ene forglemmelige indslag efter det andet, før Danmarks Søren Torpegaard Lund endelig kom på scenen og sparkede lidt liv i showet.

Den danske grandprixvinder virkede ikke helt så skarp, som da han vandt hjemme i Frederikshavn i februar, men sammenlignet med resten af feltet, må han fortsat være blandt favoritterne til at vinde lørdag.

Jo, der var klassisk gakkede Eurovision-indslag som Bulgarien i en syret stoledans og Cypern, der stillede op med Shakira Jam.

Men derudover virkede det enten akavet, mærkeligt eller værst af alt ligegyldigt.

Værterne stod for den akavede del med usjove pauseindslag.

De dansede og sang lidt med publikum og kørte en quiz med nogle af kommentatorerne, hvor Ole Tøpholm trods alt vandt – men hvor jeg mindes, at Schweiz sidste år eksploderede i selvironiske jokes, så var dette show langt mere generisk.

Og så dog – for undervejs havde de pludselig et underligt indslag om, hvor meget homoseksualitet fylder i Eurovision.

Det skulle helt sikkert ses med et glimt i øjet – men det virkede i bund og grund mærkeligt, når det jo først og fremmest er tale om en musikkonkurrence.

Jeg tror, det var meningen, vi skulle grine – men det faldt fuldstændig til jorden. Ja, det var faktisk fuldstændig malplaceret.

Drømmen om at Eurovision en dag er en konkurrence fuld af gode melodier er for længst blevet en utopi, men det musikalske niveau i torsdagens semifinale var generelt sløjt.

Der var ikke rigtig nogle rigtig gode melodier, spændende gæstestjerner eller andet der gjorde det værd at have tv'et tændt.

Det handlede først og fremmest om at få Danmark videre – og så ellers håbe at der kommer lidt mere liv i finalen.