Et udmærket mix mellem gammelt og nyt, riffs og snak, gjort i upåklagelige overgange i en lyd, du kunne mærke helt ind i øregangene, for brystet og ned i fødderne.

Men vi hørte intet fra danske Lars Ulrich – og særligt én gennemgående ting spolerede Metallicas koncert fredag aften i Parken.

Lad os starte med det gode: Trods mere end 40 år på bagen er Lars Ulrich og kompagni stadig smækfyldt med højintens energi, og der blev filet spade og tæsket trommeskind til den store guldmedalje.

Jeg har ladet mig forstå, at Parken tit har dårlig lyd, men fredag aften bragede Metallica igennem i en sådan grad, at det pludselig var forståeligt, hvorfor der så massivt var blevet delt ørepropper ud forinden.

Og hvis man som jeg har hang til riffs og spaderock, så var det fænomenalt med den plads, som guitarist Kirk Hammett og også bassist Robert Trujillo fik.

Det hele var tungt underlagt og timet af vores egen Lars Ulrich, der energisk svedte igennem bag det gule trommesæt. Men!

Hvor fa'en blev han af?

Det virker jo altid, når musikere rent faktisk ved, hvor de er og kender lille Danmark, så der er selvfølgelig point for at starte ballet med Københavner-producerede numre som 'Ride the Lightning', der virkelig fik sat skub i publikum – og ikke at forglemme den lille gave med et lækkert jam, der blev påstået at være lavet særligt til fredagens koncert. 

Der var flere trylletricks fredag aften i Parken. Udover Lars Ulrichs forsvindingsnummer dukkede der også pludselig bolde op hos publikum. Foto: Lykke Buhl.

I det hele taget flød det hele meget naturligt, og man slap for for meget snak.

Men i snakken blev det desværre flere gange tydeligt, at Metallica ikke helt havde fat i publikum, hvor ellers charmerende kommentarer faldt noget til jorden – og hvorfor blev Lars Ulrich aldrig sendt på banen?

Han nåede kun svagt at sige 'en, to, tre, fire' og ellers hørte man ham slet ikke snakke – heller ikke på dansk, hvilket ellers havde givet nemme point hos undertegnede.

Men ret skal være ret: Efter koncerten gik Lars Ulrich på scenen og fortalte, at han elskede at være hjemme - på dansk.

Næsten helt metaforisk forsvandt han ellers flere gange ned i gulvet med sit trommesæt for at dukke op et nyt sted på scenen. Det var om ikke andet en service til de mange fans rundt om scenecirklen – og jeg har stadig ikke luret, hvordan han gjorde.

Men det blivende lavpunkt var stadig det chokerende kedelige sceneshow, hvor Metallica ikke rigtigt formåede at udnytte Parkens runde scene til mere end bare at stå adskilt. Og det var ellers først, når bandmedlemmerne endelig slog sig sammen, at charmen rigtig slog igennem.

Parkens famøse storskærmsbokse gav heller ikke rigtigt noget nævneværdigt ekstra til koncerten – og Metallica havde endda glemt at fjerne nedbrændte Børsen, da billedet tidligere var Københavns skyline.

Så var de også en halv time forsinkede. 

Men hvis du kan lide al musikken, så bliver du ikke skuffet – og der er ikke udsolgt endnu, hverken i dag eller på søndag.

Så lad os trække en stjerne fra for ikke at få et eneste, lille pip fra den hjemvendte trommeslager undervejs, og én til for at have sparet alt det væk, der kunne have mindet om et sceneshow.