Av, av, dét gjorde jo nærmest helt ondt at overvære!

Vi nærmer os afslutningen på 'Ulven kommer', og i næstsidste afsnit af DR's søndagsserie fik vi endnu en gang et indblik i, hvor umenneskeligt det udefra virker at se en families liv blive kørt igennem et følelseskoldt kommunalsystem. Én skuespiller fortjener i den anledning en ekstra stor julegave i år: Han hedder Peter Plaugborg.

Kære Peter. Hvis du læser med her, så får du lige en coronakorrekt luft-highfive for dit fremragende arbejde med rollen som den 'onde' stedfar.

I forrige afsnit blev det langt om længe afsløret – lidt for underspillet – at stedfaren er voldelig, da han pludselig kylede moren ned i køkkengulvet. I denne uge ser vi ham til bords med kommunens hold af advokater og socialrådgivere, hvor den endelige dom skulle fældes, og hvor man alligevel fik nærmest ondt af ham – og det er her, Peter Plaugborg virkelig brillerede.

Scenen, hvor embedsfolkene begynder at skændes hen over hovedet på forældrene og helt absurd begynder at diskutere, om familiens yngste medlem, Theo, er en 3'er eller 5'er i det kommunale adfærdskaraktersystem, var forfærdelig at overvære, og det blev kun endnu værre, da Peter Plaugborgs karakter til sidst i frustration hidsede sig op og endte uden for døren.

Tænk, at man pludselig får sympati for en voldsmand...

'Ulven kommer' har hele vejen igennem været et studie i menneskelige følelser, og selv om det har været tungt, har skuespillernes stærke præstationer båret handlingen spiseligt fremad, og som et kriminalplot har det været spændende at sidde og gætte på, hvem der talte sandt.

Her i næstsidste afsnit endte Holly – efter at hun følte sig svigtet af plejeforældrene – med at give op og trække sin anklage mod stedfaren tilbage, og så kan man kun håbe på den helt store finale.

Holly i 'Ulven kommer'.
Holly i 'Ulven kommer'. Foto: DR
Vis mere

Hvis serien skal leve op til sit navn, får vi i finaleafsnittet en situation, hvor faren igen – og måske sådan rigtig for alvor – går fysisk amok på moren – og når Holly så ringer til kommunen, er der ikke længere nogen, der vil hjælpe.

Det kan også ende med en lidt mere kedelig 'realistisk' mellemting, hvor moderen til sidst indser, at stedfaren er et dårligt parti og flytter væk fra børnene. Uanset hvad kan det ikke blive andet end akavet i det lille hjem oven på sådan en omgang.

I begyndelsen var jeg kørt lidt død i, at DR endnu en gang havde valgt at servere et humorforladt, socialrealistisk hverdagsdrama som søndagsunderholdning – især her i coronatiden, hvor vi gemt bag vores mundbind har det deprimerende nok i forvejen.

Men 'Ulven kommer' er vokset på mig, otte afsnit har måske været lige i overkanten, men spændingen har næsten været nogenlunde intakt hele vejen igennem, og nu kan vi som sagt kun håbe på, at det hele så eksploderer på næste søndag.

Og derefter har DR faktisk lovet, at der i fremtiden vil komme lidt bedre humør på deres næste serier. Den tid, den glæde...