Normalt hører man om mænd, der har givet op på danske kvinder og tager til Thailand for at finde kærligheden.
Nu har DR fundet en flok unge kvinder, der foretrækker tyrkiske mænd, og selvom man i første omgang savner svar på flere spørgsmål, er det både fascinerende, tankevækkende og super trist tv.
Har #metoo sejret sig selv ihjel? Tør unge danske mænd ikke længere flirte med det modsatte køn af frygt for at gøre noget forkert?
I den nye dokumentarserie 'Prinsesse i Alanya' har DR i hvert fald fundet en gruppe unge kvinder, der synes, at danske mænd er 'nogle tørre kiks' og derfor rejser til Alanya for at møde tyrkiske mænd, som de finder langt mere spændende.
Alene det er i sig selv trist. Hvis det altså er et udbredt fænomen.
I de to første afsnit, der lige nu ligger tilgængelig, bliver man hverken klogere på, hvor mange der tager afsted, eller hvor 'slemt' det egentlig står til med de danske mænd, og derfor ved man som seer ikke, hvor mange der reelt 'valfarter til Alanya'.
I stedet lægger DR ud med en fascinations-vinkel, og her har de til gengæld fundet et godt, bredt persongalleri af typer, der helt sikkert både vil provokere, vække undren og måske til tider medlidenhed.
Vi har Josefine fra Vendsyssel, der drømmer om at flytte permanent til Tyrkiet, stifte familie og konvertere til islam.
Vi har Filicia fra Vejle, der allerede har en tyrkisk kæreste, og så følger vi to tvillinger fra Randers, der holder kærlighedsdelen lidt ud i strakt arm og udelukkende rejser til Alanya for at feste med de flirtende mænd.
Livet er en farverig fest i Alanya fuld af pågående mænd, og vi ser alle deltagerne fortælle begejstret om, hvor fedt det er at blive behandlet som prinsesser, mens der flere gange klippes til kedelige efterårs-Danmark.
Der kradses lidt i overfladen, når det kommer til spørgsmål om, hvorvidt de tyrkiske mænd nu også er til at stole, eller om de blot er dygtige gadesælgere – blandt andet snakker de om en Facebook-gruppe, hvor danske kvinder spørger hinanden til råds om mændene.
Men det, bliver der ikke dykket mere ned i, og undervejs savner man generelt, at kvinderne får lidt flere modspørgsmål.
Josefine er blandt andet forbi en moské, hvor hun fortæller om opdelingen af mænd og kvinder.
Hendes mor hjemme i Danmark er bekymret for, at hun mister sine danske værdier, men Josefine trækker bare lidt på skuldrene.
Filicia med den tyrkiske kæreste, bliver undervejs advaret af en ældre britisk kvinde om, at de tyrkiske mænd udnytter danske kvinder – men også her bliver det ikke til meget andet end et skuldertræk.
I afsnit to har tvillingerne fra Randers taget deres yngre søstre på 17 og 18 år med til Alanya, og her opstår et nærmest ubehageligt øjeblik, da en pågående tyrkisk mand maser på for at få lillesøstrene med på en date.
Det er rart at se, hvordan de unge kvinder formår at sige fra, men man har samtidig lyst til at spørge deres ældre tvillingesøstre, hvorfor de overhovedet vælger at indvie deres yngre søstre i det slangefyldte paradis.
For senere ser vi, at tvillingerne faktisk har brændt sig – at de har været udsat for utroskab, og derfor har fået et køligere blik på de tyrkiske mænd. Så hvorfor bliver de ved med at vende tilbage?
'Prinsesse i Alanya' kommer kort sagt fascinerende fra start, og det er interessant, hvis der vitterlig er tale om et nyt tidsfænomen.
Men det er vi desværre ikke blevet meget klogere på endnu. Dermed efterlades man efter de første to afsnit kun med en blanding af undren og medlidenhed med de medvirkende.