Mike Flanagan har skabt en selvstændig fortsættelse til Stephen King-klassikeren 'The Shining', der for 40 år siden blev til gysende filmhistorie med Stanley Kubricks 'Ondskabens hotel'.
Redrum! Hvis du ikke ved, hvad det betyder, så kan jeg anbefale at besøge 'Ondskabens hotel' med Jack Nicholson som den Jack Daniel's-drikkende familiefar Jack Torrance, der mistede forstanden på Overlook Hotel i vinteren 1980.
Alternativt kan du nøjes med at stave det baglæns for at blive klar til denne fortsættelse, der følger sønnen, Danny, som shinede galskaben frem dengang for mange år siden.
Nu er Danny blevet voksen i skikkelse af Ewan McGregor. Der er tale om en fortsættelse og en egen film, hvilket er lidt af en bedrift af instruktør Mike Flanagan, som skal leve op til arven fra både Stephen King og Stanley Kubrick – legender på hver sit felt.
På den måde er Flanagan lidt som Danny, der her 40 år senere stadig bearbejder begivenhederne på hotellet. Han fortrænger tvillingerne, blodet og ikke mindst damen i badekarret.
Og så forsøger han at undvige fra faderens fodspor, der jagtede mor og barn med en økse – hvem kan glemme 'Here's Johnny!'?
Det forsøger Mike Flanagan ved at gøre 'Doctor Sleep' til en anden type filmoplevelse.
Hvor 'Ondskabens hotel' var paranoiagys og spøgelseshistorie på det klaustrofobiske hotel med de lange gange og mønstrede gulvtæpper, så åbner 'Doctor Sleep' sig op for en verden udenfor.
Her hærger en bande barnemordere, som lever af 'the shine'.
Rebecca Ferguson fører an for banden med høj hat ude i dagslyset, hvilket fjerner lidt af uhyggen fra denne fortsættelse.
I stedet er der tale om en okkult krimi, der handler om frygt for døden – og at blive alkoholiker som farmand.
De hidsige violiner insisterer ganske vist på, at der er tale om en gyser. Jeg er uenig. 'Doctor Sleep' er aldrig skræmmende, men derimod en udmærket bearbejdelse af det, der skræmte på Ondskabens hotel.
Eller som minimum en god undskyldning for at se eller gense 'The Shining', hvor Danny for første gang udbrød: Redrum!
