Den første spinoff-film i ‘Fast & Furious’-serien er rablende fjollet, men utroligt underholdende.
Efterhånden som ‘Fast & Furious’-serien er skredet frem, har man i større og større grad droppet realismen og selvhøjtideligheden til fordel for gøgl og gak og stadigt mere vanvittige stunts.
Det har klædt franchisen, og især nr. 6, 7 og 8 har været mageløst fjollede, men til gengæld utroligt underholdende.
I seriens første spinoff-film, ‘Fast & Furious: Hobbs & Shaw’, er realismen dog røget så langt om på bagsædet, at det er lige før, man går full retard.
DSS-agenten Luke Hobbs (Dwayne Johnson) og den engelske bølle Deckard Shaw (Jason Statham) skal redde verden ved at sikre en virus, der kan udslette det meste af befolkningen.
Uheldigvis er virussen placeret i Shaws søster, Hattie, og for at gøre ondt værre er den tidligere MI6-agent Brixton Lore (Idris Elba) også på jagt efter virussen.
Og han er i øvrigt blevet cyber-genetisk forstærket og har nærmest superkræfter (som sagt: realismen er ikke i højsædet her).
Man skal også have en endog meget høj tolerance for Jason Stathams insisteren på kun at bruge den ene side af munden, når han leverer replikker og Dwayne Johnsons bøvede charme og one-liners som »I’m what you call an ice cold can of whoop-ass« for rigtigt at nyde filmen.
Når det så er sagt, er ‘Fast & Furious: Hobbs & Shaw’ langt hen af vejen utroligt underholdende.
Den testosteron-tunge rivaliseren – og en perlerække af fornærmelser – mellem Hobbs og Shaw er ret veloplagt, og actionscenerne lader ikke de andre film i franchisen noget tilbage. Især en bil- og motorcykeljagt gennem London får pulsen op.
Ikke mindst er de nye figurer i filmen et ualmindeligt friskt pust. Ryan Reynolds dukker op som speedsnakkende CIA-agent, og han må meget gerne være med i fremtidige film.
Det samme gælder Vanessa Kirby, der ellers mest er kendt for den noget mere afdæmpede rolle som prinsesse Margaret i ‘The Crown’, men som i den grad sparker røv og alle mulige andre kropsdele her som Shaws søster, Hattie.
