Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Hvem var det, der glemte at fortælle Thomas Helmig, at det faktisk var ham, vi regnede med skulle redde årets Roskilde-program?

For pokker Thomas!

Nu stod jeg for en måned siden og fik kuldegysninger over dit rørende surprise-show på Northside, og så endte det i stedet super skuffende fredag aften på Orange scene i Roskilde.

Det begyndte forudsigeligt, men også rigtig fint med 'Jeg tager imod' og 'Det er mig der står herude og banker på', og der er jo aldrig en finger at sætte på hverken Thomas Helmigs entusiasme eller Claes Antonsens og resten af bandet bagveds overlegne funk.

Thomas Helmig på Orange Scene under Roskilde Festival fredag den 01. juli 2022. (Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix)
Thomas Helmig på Orange Scene under Roskilde Festival fredag den 01. juli 2022. (Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix) Foto: Torben Christensen
Vis mere

Jeg tænkte til at starte med, at rock-dinosaurusserne virkelig må have det hårdt i år, hvor popmusikken styrer dansegulvet foran Orange scene, men efter en begejstret start begyndte det allerede at småhalte derfra med et par mindre kendte og lidt for langtrukne Helmig-numre.

Benjamin Hav var endnu engang gæst på scenen, og han er en stærk hypeman, der både fik lov til at spille sit eget hit 'Den dejligste boy' og medvirkede i en lækker sammenflettet udgave af 'Groovy day'.

'Stupid man' kom overraskende hurtigt inde i koncerten og var selvfølgelig som altid en kæmpe begivenhed, men det blev desværre også et af få rigtige højdepunkter i den silende regn.

'Malaga' virkede decideret flad. Måske den bare ikke fungerer udenfor Aarhus?

Koncert med Thomas Helmig på orange scene på Roskilde Festival 2022.
Koncert med Thomas Helmig på orange scene på Roskilde Festival 2022. Foto: Mathias Eis
Vis mere

Hvad skete der derudover for gæstelisten?

Jeg gætter på, at jeg ikke var den eneste, der tænkte 'Medina', da han begyndte at introducere en kvindelig gæst - al respekt til tidligere Prince-bassist Ida Nielsen - men det var bare endnu en flad omgang, da hun kom på scenen, når man nu havde drømt om det helt store Helmig-show.

Thomas Helmig skal roses for at være gavmild med scenetid til andre og lod ligesom under sin koncert på Aarhus stadion tidligere i år også sin svigersøn Lord Siva få lov til at prøve suset fra Orange scene.

Det var fedt - men også meget sigende for koncerten, at Lord Sivas 'Solhverv' imidlertid blev sidste reelle højdepunkt, og efter 'Nu hvor du har brændt mig af' var der ikke rigtig nogen grund til at blive hængende længere.

Thomas Helmig på Orange Scene under Roskilde Festival fredag den 01. juli 2022. (Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix)
Thomas Helmig på Orange Scene under Roskilde Festival fredag den 01. juli 2022. (Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix) Foto: Torben Christensen
Vis mere

I et svagt Roskilde-år skulle Thomas Helmig have sikret det store fælles brag.

På godt jysk: Det blev bare lidt ærgerligt småtræls...

Andre læser også