Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det er blevet varmt på Northside!

Solen står højt over Aarhus, og lørdag eftermiddag skød Saveus musikprogrammet på hovedscenen igang med endnu et vanvittigt imponerende show.

Jeg har efterhånden set Martin Hedegaard og co. en del gange, siden de brød lydmuren til P3 Guld i 2015, og jeg har stadig til gode at se dem dårlige.

Den der blanding af storladen gospel-pop, rasende techno-rock og et stemmebånd udover det sædvanlige er bare som skabt til de store scener, og frontmand Martin viste på ingen måder svaghedstegn efter et par års coronakrise.

Saveus indtager et Astra i fuld sol og crowdsurfer på NorthSide lørdag d. 4. juni 2022 i Aarhus.. (Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix)
Saveus indtager et Astra i fuld sol og crowdsurfer på NorthSide lørdag d. 4. juni 2022 i Aarhus.. (Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix) Foto: Helle Arensbak
Vis mere

Med højtflyvende hits som 'Will Somebody Save Us', 'Time Can Heal A Man' og 'Himalaya' mindede den brandvarme Northside-koncert på nogen måder om en Kanye West-agtig søndagsgudstjeneste.

Ikke på den der selvhøjtidelige, latterlige måde, men i en midtjysk, jordbunden Martin Hedegaard-version, hvor han trods sit sædvanlige seriøse udtryk også gav plads til oprigtige smil over sin menighed.

Der blev undervejs luftet et par helt nye sange, som traditionen tro fik Northside-publikummet til at miste fokus ,men bandet gjorde sit for at holde pulsen oppe med klassiske rockstjerne-tricks, guitar-soloer og et par crowdsurfing-momenter.

Det er blevet en ting under de første koncerter i år, at forsangerne skal nævne, hvor fedt det er at være tilbage efter to års aflysninger, og det kan hurtigt lyde lidt klichepræget.

Saveus indtager et Astra i fuld sol på NorthSide lørdag d. 4. juni 2022 i Aarhus.. (Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix)
Saveus indtager et Astra i fuld sol på NorthSide lørdag d. 4. juni 2022 i Aarhus.. (Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix) Foto: Helle Arensbak
Vis mere

Men det virker - og virkede også ærligt ud af Martins mund, før det hele pludselig skiftede overraskende tempo og satte ild til et decideret rock-remix af gennembrudshittet 'Levitate Me'.

Jeg håber, folk havde husket solcreme, for det var lige til en omgang solstik.

Hvis Saveus havde været nervøse over, at skulle spille så tidligt på dagen, kunne de hurtigt smide alle spændinger over bord.

Når de om tre uger indtager Roskilde Festivalens næststørste scene lidt senere på dagen, kan det kun blive endnu vildere - og så bærer vi over med, at Martin til sidst lidt for indøvet kom til at slutte af med et 'tak for i aften Aarhus'.

Andre læser også