Paprika Steens nye film er sjov – men formentlig sjovest, hvis du har børn i skolealderen.
I 2018 fik den 57-årige skuespiller og instruktør et hit med filmen 'Den tid på året', der er en komedie over den danske familiejul.
Nu er hun tilbage med komedien 'Fædre og mødre', der zoomer ind på en forældregruppe i en skoleklasse – og hvor de fleste nok kunne genkende scenerne omkring juletræet, er vi denne gang ovre i en lidt smallere ramme af aula-jokes og politisk korrekt curling-kaos.
Men det trækker ikke voldsomt ned.
Paprika Steen har nemlig igen skabt et herligt persongalleri, der er så underholdende i sig selv, at det ikke gør så meget, hvis man i første omgang ikke fanger begreber som 'paragraf 12'-elever eller selv har skiftet skole med et barn.
Jacob Lohmann – genganger fra 'Den tid på året' – og Katrine Greis-Rosentahl er filmens 'normale' udgangspunkt.
De spiller forældreparret Ulrik og Piv, hvis datter starter i en ny skole, og herefter udspiller 'Fædre og mødre' sig over et par dage på en hyttetur, hvor der går så meget druk og barnlig opførsel i den, at filmen kan ses som kulturelitens svar på 'Klassefesten'-filmene.
På rollelisten vrimler det med kendte ansigter, hvor særligt Rasmus Bjerg, Nikolaj Lie Kaas og Merete Mærkedahl stjæler scener med hver sit bud på forskellige forældretyper.
'Fædre og mødre' er Mærkedahls filmdebut, og hvor vi normalt kender hende som den stramtantede Otilia i 'Badehotellet', er det sjovt at se hende give den gas som enlig mor med en overraskende forkærlighed for Lis Sørensen.
Det virker måske lidt for oplagt at lade Amanda Collin spille en flirtende børnepsykolog-mor efter 'En frygtelig kvinde', men det fungerer, og med Carsten Bjørnlund som hendes irriterende machomand fuldender de det stærkt spillende cast.
Derudover er 'Fædre og mødre' også bare en hyggelig 'feel good'-komedie i varme, sprøde sensommerfarver.
Den er til tider alvorlig, og det er tydeligt, at Paprika Steen har sat sig for at spidde nutidens curlingforældre og deres evindelige diskussioner, men grundlæggende er hele molevitten også bare godt selskab.
Det er umuligt ikke at smile flere gange undervejs af lejrturs-stemningen og de små skæve replikker, og hvis det ikke er nok, er der tilmed en fantastisk scene, hvor hele forældregruppen bryder ud i grim fællessang til Big Fat Snakes 'Bonsoir Madame'.
Jeg savnede undervejs et par uddybende forklaringer til nogle af karakterernes forhistorier, ligesom man til sidst glemmer at afslutte et af skolebørnenes historie.
Filmens afslutning kan også virke lidt spøjs og uforløst, selvom jeg uden at røbe noget godt kan se, at der er en mening med det hele.
Det må være op til fri fortolkning.
'Fædre og mødre' ligner ikke en ny dansk komedieklassiker, men virker som et pænt sikkert efterårshit – særligt til alle, der til daglig kæmper med madpakker og forældregrupper.
