Hvad ville der ske, hvis en dansk restaurant pludselig blev udsat for et terrorangreb? DR's nye søndagsdrama 'Når støvet har lagt' sig har et spændende udgangspunkt, men den kommer godt nok langsomt fra land.
I bedste politiske korrekthed har vi et persongalleri i alle regnbuens farver. Det pensionistmodne lesbiske par, indvandrerdrengen, alenemoderen og en kynisk kok, der skal forestille at være halv grønlænder bare for at nævne halvdelen.
Det er der selvfølgelig ikke noget galt i. Det afspejler formentlig fint det moderne, multikulturelle København. Udfordringen er bare, at der er alt for mange personligheder at skulle forholde sig til (der kommer mange flere i næste afsnit).
'Når støvet har lagt sig' er holdt i klassisk mørke DR-farver. Alle har hver deres at kæmpe med, og derfor bliver udgangspunktet meget tungt.
Første afsnit sparkes effektfuld i gang midt i selve terrorangrebet. Der hyggesnakkes i en proppet restaurant, pludselig kommer et maskingevær ind fra siden og skyder det første offer ned.
Herefter skrues tiden ni dage tilbage, og så skal vi ellers bruge de næste fire søndage på at få de forskellige personers forhistorier, før vi igen vender tilbage til terrorangrebet.
Og her bliver det interessant at se, om det virkelig er spændende nok så koncentreret at følge de mange optaktshistorier – særligt når alle ser ud til at have det tilfælles, at livet er noget lort.
Karen-Lise Mynster er måske den, der i første omgang tiltrækker sig mest opmærksomhed. Det er sjovt at se den originale Krumme-mor som justitsminister. Ikke som en stereotyp, iskold, tilknappet forretningskvinde, men som en mere humanistisk, borgerlig politiker, der mest af alt kæmper med, at karrieren snart er ovre.
Karen-Lise Mynster smider også modigt tøjet og blotter sin karakters kræft-fjernede bryst. Hun er i serien gift med en kvinde (Lotte Andersen), og deres forhold spilles også dejligt naturligt og afdæmpet.
Det relativt nye ansigt Peter Christoffersen, der spiller kokken, som udspekuleret får hævn over sin chef, gør det også godt, ligesom også Jacob Lohmann og Julie Agnete Vang spiller et troværdigt forelsket kobberbryllupspar.
At de så selvfølgelig midt i afsnittets eneste lille optur skal have en halvkriminel søn med narkoproblemer til at ødelægge den gode stemning, er lidt op ad bakke.
Alt i alt er terroremnet i 'Når støvet har lagt sig' både aktuelt og spændende og vækker minder til angrebet på Krudttønden i København og måske endnu nærmere angrebene i Paris' gader i 2015.
Skuespillerne gør det som sådan også godt. Henning Jensen er perfekt som selvmordstruet plejehjemsbeboer, men det tunge persongalleri gør bare, at man måske aldrig kommer helt ind under huden på nogen af dem.
Og så tror jeg som sagt først, det for alvor bliver spændende, når vi halvvejs i serien bliver præsenteret for selve terrorangrebet og efterfølgende skal se karaktererne leve med konsekvenserne.
Nu må vi se. Anslaget giver ikke det indtryk, at vi har med en ny DR-klassiker at gøre, men mere et halvspændende vinterdrama, der nemt kan virke lidt for langtrukken.
I øvrigt: Lad os håbe, det ikke klichéfyldt ender med, at indvandrerdrengen har noget med terrorangrebet at gøre. Han kæmper med en dårlig storebror og et generelt familiepres – det ville være så nemt at skubbe ham forbi de forkerte venner.
