Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det hele er blevet noget rod omkring den nye Medina-film, som nu udkommer i en udstrakt tv-udgave, der stadig er et rørende indblik i et vildt popstjerneliv, men som også overskygges af den virkelighed, der har overhalet filmen.

Da jeg i sidste uge først så biografudgaven af 'Medina', svang jeg mig helt op på fem stjerner.

Trods filmens lidt endimensionale fremstilling af 'de onde medier', blev jeg flere gange rørt af Medinas vanvittige rutsjebaneliv og konstante kamp med stalkere, mediepres og sygdom i familien, og jeg synes stadig, at Medina åbner stærkt op for flere private rum.

Siden da har lanceringen af filmen, ligesom Medinas liv, taget en rutsjebanetur med uheldige interviews, kritiske modsvar fra pressen og en genoprulning af Medinas angreb på en ugebladsjournalist i Københavns Lufthavn tilbage i 2013, hvor nye optagelser tilmed afslører, at man ikke har fået hele historien med i filmen.

Klip fra 'Medina'.
Klip fra 'Medina'. Foto: Pressefoto
Vis mere

Selvfølgelig var Medina dengang udsat for et enormt pres. Selvfølgelig forstår man, at hun til sidst havde brug for at sige fra.

Men faktum er, at Medina begik et fysisk overgreb på en journalist – endda den forkerte journalist, som dokumentarfilmen glemmer at fortælle – og det er bare super ærgerligt, at manglende refleksion og fravalg af væsentlige detaljer nu kommer til at overskygge budskabet.

I den forbindelse er tv-udgaven af 'Medina' som Discovery+ sælger med undertitlen 'Hele min historie' som udgangspunkt bare mere af det samme.

Jeg har set de første fire afsnit af seriens otte afsnit, og ud over et par nye kilder som veninde og eksstatsminister Helle Thorning-Schmidt og en ven ved navn 'Tante John' som ekstra Medina-supportere, vil tv-udgaven for biografpublikummet bare opleves lidt som en genudsendelse med et par længere udgaver af udvalgte scener.

Klip fra 'Medina'.
Klip fra 'Medina'. Foto: Pressefoto
Vis mere

Man får som noget nyt i tredje afsnit af tv-udgaven nogle af Medinas tanker omkring episoden med hendes kokainkørsel i 2017 – scener, som man underligt nok havde valgt at udelade i filmudgaven.

Medina angrer og føler sig flov, og det er fint endelig at få med, for resten af tiden virker det, som om alle andre begår fejlene.

Medinas traumeterapeut forklarer i samme scene, hvordan folk med posttraumatisk stress netop kan finde på at selvmedicinere sig med alkohol og stoffer, ligesom Medinas manager påpeger, at man jo kan finde masser af mandlige artister, der har lavet større skandaler, så på den måde er Medina hele tiden pakket godt ind.

Det er også fair nok. Det er Medinas version af det hele – serien hedder som nævnt bogstaveligt talt 'Min egen historie'.

Som seer skal man blot som tidligere understreget huske på, at filmen og nu også serien ikke er et 100 % objektivt, journalistisk værk og derfor heller ikke en rigtig dokumentar, som den ellers bliver solgt på, men en form for modsvar fra en popstjerne, der har følt sig jaget vildt.

Og det kan også være godt tv i sig selv.

Andre læser også