Ja tak!
Efter Justin Biebers søvnige nattekoncert onsdag sørgede dansk popmusiks egen Klods Hans, Jesper Groth, og hans makker Laurits Emanuel – også kendt som Fyr og Flamme – torsdag eftermiddag for at genstarte det gode humør på Smukfest med et fuldstændig genialt, selvironisk og dejligt overdrevent popshow.
»Årh!,« udbrød Jesper Groth meget passende ved synet af deres største publikum til dato, og havde man stadig lidt tømmermænd siddende i kroppen fra i nat, fik man blæst de sidste rester ud fra første taktslag, hvor det var svært ikke at blive smittet af deres kæmpe vinderenergi.
Ikke alle Fyr og Flammes sange sidder fast hos publikum, og koncerten havde derfor et par 'stenede stunder' undervejs, men når de ramte den rent, ramte de den som en vis krølhåret EM-helt – lige i røven – og det var som om, det hele tiden bare fik et nøk op ad.
Det var fedt med Laban-referencen '112', den nye tilegnede Sanne Salmonsen-single 'Hvem tror du egentlig du er? lyder allerede som et nyt radiohit, og grandprixvinderen 'Øve os på hinanden' var et sikkert trumfkort til at slutte hele baduljen af.
Flere gange stod jeg med verdens bredeste smil nede blandt publikum.
Det er svært ikke at blive smittet af deres positive udstråling, og da de spillede den medrivende 'Dansemusik', var det som for en kort stund at være med til verdens sjoveste halbal.
Der er dejligt befriende ingen fine fornemmelser hos Fyr og Flamme, og selvom det et eller andet sted var alt for meget, at de for eksempel konstant valgte at affyre konfetti ud mod publikum, så var det fedt, at de bare valgte at gå all in.
Publikum kunne generelt godt have været lidt mere med.
Det var som om, der stod lidt for mange medbragte mænd og blot betragtede deres koners eftermiddagsfest.
Fyr og Flamme leverede mere end forventet, og da de til sidst – efter en igen dejlig storladen guitarsolo baseret på 'Der er et yndigt land' – fik sat ild i bøgeskovens dansegulv med førnævnte 'Øve os på hinanden', var det som om, de endelig fik som fortjent.
Tak til Fyr og Flamme for at være sig selv og dyrke fortiden så kærligt, at det smitter.
