»Den dårligste Roskilde er bedre end ingen Roskilde,« lød det torsdag aften fra en særlig festivalgæst.
Tja, sådan kan man selvfølgelig også se på det, men det var først og fremmest en syret oplevelse torsdag aften at være tilbage på Dyrskuepladsen i Roskilde.
Corona og politiske beslutninger har som bekendt smadret endnu en festivalsommer, og mens fodboldfans fester i gaderne, må musikbranchen endnu engang se målløse med fra sidelinjen.
Roskilde Festival har som plaster på såret i år valgt at afholde en mini-festival under navnet 'Summer Days' henover de næste par weekender.
Det er super sympatisk og generelt bare fedt, at der bliver gjort tiltag, men selvom de velkendte orange ølboder er tilbage, sikkerhedsvagterne ligner sig selv og 'Summer Days'-scenen er sat op et par hundrede meter fra hvor Orange scene plejer at trone, så åbnede corona-udgaven af Roskilde Festival lidt til den bløde mellemvare.
Det er jo ikke Roskilde Festivals skyld, at de ikke må lave rigtig festival, men har man købt billet til 'Summer Days', skal man ikke forvente den normale 'orange følelse'.
Man ankommer fra 'bagsiden' - det vil sige bag der hvor Orange scene plejer at stå - og ser som det første de underligt tomme græsmarker, hvor der for engang skyld er rent over det hele.
Det lille festivalområde er elegant hegnet ind i to sektioner, så man aldrig kommer til at stå tæt.
Det er godt lavet, men hvis man som jeg ikke havde fri adgang til begge sektioner, tror jeg alligevel, at man hurtigt kan komme til at savne udfoldelsesmuligheder.
Hvert område består hovedsageligt af et øl-telt, en madbod og en række toiletter. Er du kommet for den kulinariske oplevelse, går du med andre ord forgæves.
Musikmæssigt består 'Summer Days' generelt set af nye 'ukendte' navne.
Torsdag åbnede man meget stille med navnene ML Buch, der havde svært ved at trække publikum til scenen, duoen Smerz, der visuelt gjorde stort indtryk og til sidst Erika De Casier, hvor der stemningsmæssigt endelig begyndte at lugte lidt af festival.
Jeg vidste godt, at jeg ikke ville blive ramt af store folkelige omkvæd, da jeg tog hjemmefra, så derfor kan jeg ikke tillade mig at være skuffet over første dag på 'Summer Dayz', men jeg tager heller ikke hjem igen med en kæmpe tørst efter flere dage på pladsen.
Jo, én ting gjorde mig glad.
Alle Roskilde-gæster kender 'Alien og ko', og sørme om den ikke er med på 'Summer Days'.
De to fyre, Martin og Christian, der havde koen med under armen, fortalte, at de kommer igen næste lørdag, og det var bare fedt at se en gammel festival-ven 'danse' over hovedet på publikum.
Faktisk var der konstant folk henne og ville have et billede med den legendariske Roskilde-maskot, så den må betragtes som første dags absolutte hovednavn - og det siger jo desværre også lidt om resten af programmet.
'Summer Days' er ikke Roskilde Festival. Det er et fint plaster på såret, til dem der elsker at opdage ny musik i et lille telt. Men for alle os, der savner fællesskabet foran Orange scene, så bliver det bare aldrig det samme.
P.S. Det var 'Alien og ko'-drengene der fældede førstnævnte dom om, at lidt Roskilde-stemning trods alt er bedre end ingen, og det har de måske også ret i.
