Er det mig eller 'Borgen', den er gal med?
Vi nærmer os afslutningen på DRs store vintersatsning, og måske er det bare mig, der er for dum til at følge med, men jeg begynder lidt at miste overblikket.
Udenrigsminister Birgitte Nyborg har i ugens afsnit seks fortsat bøvl med oliefundet i Grønland.
Først handlede det om nogle canadiske borefolk, så kom USA og Kina ind over, og siden er Rusland også kommet til.
Det er godt, at man ambitiøst spiller med musklerne og forsøger sig med et internationalt drama.
Men når jeg som seer skal holde styr på alle de storpolitiske problemstillinger og samtidig forholde mig til Birgitte Nyborgs interne partikampe, må jeg indrømme, at jeg ikke altid forstår, hvad der foregår, ud over at det er noget med, at alle vil have en bid af oliekagen.
DR skal passe på, at de ikke taber alt for mange seere på gulvet, der er dog fortsat én god grund til at se med: Det fremragende skuespil.
For selvom 'Borgen' efterhånden er lige så plotforvirrende som at blive kastet midt ind i anden sæson af 'Game of Thrones', er det fortsat en fornøjelse at følge Sidse Babett Knudsen, Mikkel Boe Følsgaard og alle de andre spille bagdelen ud af bukserne.
'Er vi for eller imod olie her til morgen', spørger Mikkel Boe Følsgaards karakter i en af afsnittets første scener, som en sjov kommentar til Birgitte Nyborgs pragmatiske tilgang til at bevare sin magtposition.
Mikkel Boe Følsgaard har som udenrigsministerens udsendte i Grønland, Asger Holm Kirkegaard, skabt en fed karakter, der skiftevis er super nørdet, sårbar og skarp, når det gælder, og det vil næsten ikke være til at bære, hvis hans karakter ikke får lov til at afslutte sæsonen lykkelig.
Man kunne også fremhæve en Søren Malling, der som seniorjournalist Torben Friis i ugens afsnit går stærkt i clinch med sin chef, Katrine Fønsmark, men det er uundgåeligt ikke at udpege Sidse Babett Knudsens portrættering af Birgitte Nyborg som afsnittets højdepunkt.
I 'Borgen' dyrker man, ofte med Sidse Babets Birgitte Nyborg-karakter i hovedrollen, det bratte stemningsskift.
Hun er konstant i kamp med sine omgivelser, og det er næsten utroligt, at hun ikke er knækket sammen endnu.
Men hun står stadig, og i en af ugens fineste scener udnytter man endnu engang stemningsskiftet som effektivt virkemiddel, da hun efter et skænderi forsones med sønnen Magnus, der trods alt elsker sin mor.
Men hvad sker der for det danske militær?
Var jeg den eneste, der var tæt på at råbe ad tv'et, da militærchefen i scenen oppe i Grønland beordrer sin patrulje til at affyre varselsskud efter de russiske soldater ved den nødlandede drone?
Jeg har aldrig været i militæret, så måske er det fuldstændig normal adfærd, men pludselig blev 'Borgen' i et kort øjeblik en virkelig intens oplevelse, hvor jeg var i tvivl, om man ville starte en krig med russerne midt i den store flotte grønlandske natur.
Det skete ikke, men det var et fedt – og dejligt forståeligt – indslag i sjette afsnit, der igen-igen som en anden Dan Brown-bog efterlader seerne med en cliffhanger med Birgitte Nyborgs parti i opløsning og afsløringen af den spirende embedsmandsromance i Grønland.
Hvis du vil have mere underholdning, så lyt til 'Det, vi taler om'
