Så fik vi rundet syvende sæson af 'Badehotellet' af, og på universets egen uhøjtidelige måde endte det med en flot finale, der ikke gør ventetiden frem mod en næste sæson nemmere.
For hvad gør Hr. og Fru Madsen nu? Vælger de at fortsætte samarbejde med nazisterne for at beholde hotellet, eller siger de fra og risikerer at miste det hele?
Der må være en tredje mulighed, som Anne Louise Hassings Fru Madsen sagde til sidst, og den kan vi så gå og tygge på det næste års tid til tonerne af Hr. Weyses sørgmodige udgave af modstandshittet 'Man binder os på mund og hånd'.
Well played, 'Badehotellet'-forfattere! Well played!
To ting trækker dog desværre ned i det samlede regnskab. For hvorfor må det aldrig gøre sådan rigtig ondt i 'Badehotellet'?
Efter at ingen blev chokerede over, at Leslie Frigh afbrød sin forlovelse, fik vi en stærk scene, da den sårede tyske løjtnant pludselig skiftede karakter og iskoldt samlede gæsterne i spisestuen for at smide dem på porten.
NU er det eddermame alvor, og stor ros til Amalie Dollerup for den måde, hun indlevende trådte i karakter som badehotellets bjørnemor af en førstedame, der ikke er bange for at smække værnemagten en på hovedet.
Netop dén scene og de efterfølgende triste billeder af opgivende gæster på vej ud ad døren var en af sæsonens allerbedste, og så er det ærgerligt, at redningskransen alt for hurtigt blev smidt i hovedet på gæsterne med en lynafblæsning fra en højere tysk officers side.
Kunne vi ikke have trukket pinen lidt mere ud og for alvor mærket nazismens kolde hånd?
Selvfølgelig havde redningen af hotellet som nævnt øverst i denne anmeldelse en interessant pointe til sidst, men lige der halvvejs i afsnittet ville jeg gerne have set gæsterne helt i knæ.
En anden ting er, at der er blevet brugt lidt for mange gentagelser i denne sæson. I sidste afsnit genbrugte man eksempelvis svindlerhistorien fra sidste sæson, hvor Lars Boms falske turistchef bare var byttet ud med Rasmus Botofts falske farmaceut.
I finaleafsnittet fik vi en gentagelse af tog-scenen fra første afsnit.
Forfatterne har sikkert tænkt det som en sjov lille krølle, at sæsonen på den måde starter og slutter på samme måde – men det var bare lidt kedeligt – og er den nye Hr. Ramsing så også pludselig blevet forelsket i Fru Frigh? Det kører i ring.
Jeg har kritiseret TV 2 og 'Badehotellet's skabere for ikke at turde tage nok chancer med deres hitserie, og her i krigsårene er det også lidt ærgerligt, at vi ikke fik bare lidt blod på hænderne.
Men sådan skifter 'Badehotellet' nok aldrig for alvor spor, og vi sluttede som nævnt trods alt stærkt med en flot, tankevækkende finale, der lover godt for eventuelle kommende sæsoner.
Én ting er dilemmaet om at give afkald på sine værdier. For hvordan reagerer de andre gæster, når de indser, hvorfor de kan blive boende på hotellet?
Og hvad med Grev Ditmar?
Han leger med ilden, når han solo fører krig mod sin nazistiske familie. Det kommer til at gøre ondt på den skabshomoseksuelle.
Det bliver interessant at se, hvordan man vælger at skildre modstandsbevægelsen, og hvilke af 'Badehotellet's gæster der i så fald melder sig.
Så mange spørgsmål... Jeg håber, vi får svar.
