En sørgende enke finder trøst hos sin afdøde mands bedste ven.

Vi har set det før, og nu skete det så også i TV2-serien 'Kriger'. Øv. Det var sgu alt for forudsigeligt, og det ærgrer mig lidt.

Fjerde afsnit af serie-satsningen forholder sig hovedsageligt med efterspillet af den fejlslagne narko-operation, hvor en ung, uskyldig kvinde blev dræbt.

Politiefterforsker Louise, spillet af Danica Curcic, lider stadigvæk og har svært ved hele situationen. Især nu, hvor en uskyldig er dræbt i 'bandekrigen'.

Fjerde afsnit sluttede med en afhøring af Akhmed.
Fjerde afsnit sluttede med en afhøring af Akhmed. Foto: TV 2
Vis mere

Hun virker meget mere urutineret og kølig end CC, der i virkeligheden er den af de to hovedroller, som er mest ude på dybt vand - selvom han har en fortid som soldat.

Derfor finder hun - selvfølgelig - trøst hos CC.

Det er vel ikke så urealistisk, men det irriterer mig bare, at så snart der er en køn mand og køn kvinde i en serie eller film, så skal de finde sammen. Det er lidt en kliché.

Men okay, så er der også lagt op til endnu større drama, når Louise - formentlig - finder ud af, at CC har snøret hende, hvilket han gør i slutningen af afsnittet.

Vi fik kun en lille bid af CC's tid i forsvaret, og jeg håber så inderligt, at vi får mere af ham og Peter.

Det bliver næsten et større irritationsmoment, at man skal gå og vente på at se, hvad der helt præcist skete.

Spændingskurven i 'Kriger' flyver op og ned som i en rutsjebane, men for en serie, der kun går over seks afsnit, synes jeg, at der foreløbigt er for mange ligegyldige mellemregninger..

Men sikke en slutning på afsnittet - jeg havde dog håbet på, at de var gået hele vejen og havde vist, hvad der skete med bandelederen Akhmed.

Jeg havde håbet på, at det var blevet mere brutalt - end en omgang klassisk tortur i form af waterboarding.

Der er lagt i kakkelovnen til et fantastisk spændende femte afsnit, hvor rockerne skal finde frem til sladrehanken, Akhmeds bande tager hævn, og Louise og CC's forhold bliver vel kun mere og mere kompliceret, fra nu af og til 'Kriger' slutter.

Indtil videre kan jeg sagtens se, hvor Christoffer Boe vil hen, men vejen er brolagt med klichéer og spørgsmålstegn, som man skal se bort fra, hvis man helt skal nyde den.