Martellus Bennett står fast.

Mens resten af New England Patriots-spillerne står foran et besøg hos den amerikanske præsident, Donald Trump, vil den 29-årige tight holde sig væk.

»Jeg har ikke tænkt mig at tage af sted,« som Martellus Bennett slog fast, efter at han havde vundet Super Bowl natten til mandag.

NFL-spilleren har i de seneste måneder åbent lagt frem, at han IKKE er Donald Trump-fan.

Det har ikke ændret sig. Og derfor understregde han igen efter sejren over Atlanta Falcons, at han ikke ville tage med på den ærefulde tur til det Hvide Hus Hus,« hvor Super Bowl-vinderne hvert år hyldes af den siddende præsident.

»Det er, som det er. Folk ved, hvordan jeg har det med det. Bare følg mig på Twitter,« sagde Martellus Bennett.

Se eksempelvis her fra forleden: »Amerika blev bygget på rummelighed og ikke på at lukke folk ude.«

Hos New England Patriots er det velkendt, at ejer Robert Kraft, quarterback Tom Brady og træner Bill Belichick er gode venner med Donald Trump, men det har ifølge Martellus Bennett ikke påvirket samarbejdet.

»Vi tager det ikke med på arbejde. Vi har det samme job. Vi skal arbejde sammen om det samme mål: At vinde mesterskaber,« sagde Martellus Bennett efter netop at have gjort det, vundet Super Bowl:

»Vi mener alle noget forskelligt. Vi accepterer folk for det, de er. Og det er allervigtigste i dette land. Jeg er ret ligeglad med, hvad du tror på. Det afholder mig ikke fra at acceptere dig for det, du er,« sagde Martellus Bennett.