Det er ikke mange amerikanske fodboldspillere, der kan tage sig den frihed, som Travis Kelce gør. 

NFL-stjernen forlod sin træningslejr tidligt, fordi han skulle være på plads, når hans kæreste, Taylor Swift, blev indlemmet i Songwriters Hall of Fame.

Det skriver People.

Mediet skriver videre, at Travis Kelce missede Taylor Swifts premiere på Toy Story 5 på grund af træningslejren.

36-årige Travis Kelce spiller til dagligt for  Kansas City Chiefs. 

Den 14-dobbelte Grammy-vinder optages i Songwriters Hall of Fame sammen med Walter Afanasieff, Terry Britten og Graham Lyle, Paul Stanley og Gene Simmons fra KISS, Kenny Loggins, Alanis Morissette og Christopher Stewart ved dette års ceremoni.

Taylor Swift er den yngste kvinde nogensinde, der bliver indlemmet.