I ni år har den tidligere NFL-spiller Tony Romos arbejdet som ekspert på CBS Sports. 

Han begyndte hos den amerikanske tv-station, efter han stoppede sin aktive karriere for Dallas Cowboys i 2017.

Nu er samarbejdet mellem Tony Romos og tv-stationen slut, skriver CBS Sports på sin hjemmeside. 

»CBS Sports og Tony Romo er blevet enige om at gå hver til sit. Vi takker Tony for hans bidrag over de seneste ni år og ønsker ham alt det bedste i fremtiden,« skriver tv-stationen.

Tony Romo havde ellers fire år tilbage af sin kontrakt med tv-stationen, men en dom har gjort, at han har været på orlov siden 31. juli, og nu er meldingen, at han ikke vender tilbage til arbejdet. 

Tilbage 23. juli blev Tony Romo anholdt i Milwaukee i Wisconsin, hvor han blev sigtet for spirituskørsel. 1. september accepterede han sigtelsen mod sig. 

Han kørekort er blevet frakendt i seks måneder. 

Mediet skriver, at Tony Romo nu planlægger at tage en pause fra arbejdet, mens han overvejer sit næste karrierevalg. Han fortæller blandt andet: 

»Jeg er stolt af, hvad jeg har opnået hos CBS Sports i løbet af de sidste ni år. Jeg har grebet min rolle som spilanalytiker an på samme måde, som jeg har gjort til alt andet i mit liv – med et ønske om at vinde og være den bedste, jeg kan være.«