NFL-verdenen er i chok over den tragedie, der ramte Shaquil Barrett søndag, da hans toårige datter Arrayah druknede i familiens swimmingpool.

Legenden Tom Brady er ingen undtagelse, og nu reagerer den pensionerede superstjerne på den tragedie, som har ramt hans tidligere holdkammerat.

Det gør han i en story på Instagram. Se opslaget nederst i artiklen.

Tom Brady er blot én af mange, der har kondoleret Barrett-familien efter det frygtelige tab.

Shaq Barrett har mistet sin toårige datter.
Shaq Barrett har mistet sin toårige datter. Foto: Uncredited
Vis mere

»Brady-familien elsker jer,« skrev Tom Brady til et billede af Shaq Barrett, hans kone og deres fire børn.

Tom Brady spillede to sæsoner med Shaq Barrett på Tampa Bay Buccaneers-holdet, inden han stoppede sin karriere efter den seneste sæson.

»Selvom ingen ord kan give ægte trøst på et tidspunkt som dette, tilbyder vi vores støtte og kærlighed, når de begynder at bearbejde dette meget store tab af deres elskede Arrayah,« skrev klubben efter den forfærdelige hændelse.

Ifølge AP er politiet i gang med efterforskningen af, hvad der skete.

Foto: Instagram/Tom Brady
Vis mere