Tom Brady slutter sig til Fox Sports dækning af NFL, som den amerikanske tv-stations førende NFL-analytiker, når hans akrive karriere er forbi.
Tv-stationens CEO, Lachlan Murdoch, breakede nyheden tirsdag og kort tid efter kunne man læse om erhvervelsen af superstjernen i et opslag på Fox Sports Twitter-side.
Den syvdobbelte Super Bowl-vindende quarterback skal kalde spil og komme med skarpe analyser sammen med den erfarne sportskommentator Kevin Burkhardt.
Samtidigt Tom Brady også arbejde som 'ambassadør' for Fox, hvor han skal have fokus på 'klient- og salgsfremmende initiativer.'
»Vi er glade for, at Tom har forpligtet sig til at slutte sig til Fox-holdet og ønsker ham alt det bedste i den kommende sæson,« sagde Lachlan Murdoch ved offentliggørelsen af Bradys tilgang til tv-stationen.
Tom Brady tweetede efterfølgende, at han er spændt på at slutte sig til Fox Sports, men slog fast, at han stadig har en masse at jagte som aktiv på banen.
44-årige Brady gik kortvarigt på spillemæssig pension under denne offseason, men annoncerede i sidste måned, at han havde ombestemt sig og vil vende tilbage til NFL-holdet Tampa Bay Buccaneers i 2022-sæsonen.
Brady har lige nu rekorden for flest pasningsyards (84.520) og for flest touchdown-pasninger (624) og jagter i den kommende sæson – som starter 8. september – sit ottende Super Bowl-trofæ.