Cam Newton reagerede prompte. Han var bestemt ikke enig.

'Jeg har aldrig bedt om det. Lad være med at forsøge at manipulere fortællingen og lad være med at lade som, at det var noget, jeg ønskede,' fyrede han afsted:

'I har tvunget mig til det her'.

Quarterbacken har spillet i Carolina Panthers siden 2011, men nu er det slut. Tirsdag aften meddelte klubben, at man havde 'givet ham lov til' at finde en ny klub, og det var lige præcis den formulering, som NFL-superstjernen protesterede mod i et svar på Instagram. Se det herunder - hvor Cam Newton bruger en liiiiidt særlig typografi:

Daniel Martinsen

Det varede da heller ikke længe før NFL-reportere kunne fortælle, at Carolina Panthers allerede har en afløser klar.

Meget tyder på, at Terry Bridgewater bliver ny quarterback i klubben på en treårig kontrakt til en samlet værdi af lige godt 420 millioner kroner. Han skulle allerede være sikret en løn på 160 i sin første sæson - hvilket er noget mere end de 130 millioner, som Cam Newton fik i 2019.

Teddy Bridgewater var i seneste sæson backup for Drew Brees i New Orleans Saints. Her fik han chancen i begyndelsen af sæsonen på grund af en skade til førstevalget.

Det gik meget godt med fem sejre af fem mulige og ni kastede touchdowns.

Teddy Bridgewater får nu chancen som starer hos Carolina Panthers.
Teddy Bridgewater får nu chancen som starer hos Carolina Panthers. Chris Graythen

Nu skal 30-årige Cam Newton så tilsyneladende ud og finde en ny klub.

Og det skal han efter særdeles skadesplaget år, hvor det kun blev to startpladser i 2019-sæsonen.

Det er dog ikke mere end fem år siden, at han blev kåret til ligaens mest værdifulde spiller, MVP, og førte Carolina Panthers frem til Super Bowl (dog med et nederlag til Denver Broncos), og han får da også rosende ord med på vejen af klubbens ejer i afskedens stund.

»Cam er en af de allerstørste i Panthers-historien. Han er ekstremt unik, og vi ønsker ham alt det bedste,« siger David Tepper.