Den tidligere NFL-quarterback Ryan Mallett har mistet livet efter en drukneulykke.

Han blev blot 35 år gammel. 

Det oplyser Okaloosa County i en pressemeddelelse.

Heri lyder det, at Ryan Mallett druknede i den mexicanske Golf i byen Destin, der ligger i det nordlige Florida.

Ryan Mallett er død i en tragisk ulykke.
Ryan Mallett er død i en tragisk ulykke. Foto: Nick Wass/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

'Redningsmandskabet blev kaldt ud til stranden ved Golfens kyst i Destin omkring klokken 14.12 (tirsdag amerikansk tid, red.),' lyder det. 

'En gruppe mennesker i vandet havde kæmpet med at komme tilbage på land. En af dem røg under vandet, og livredderne fortalte, at han ikke trak vejret, da de fik ham op'.

Ryan Mallett blev efterfølgende hastet til hospitalet, men hans liv stod ikke til at redde, og han blev her erklæret død. 

Han nåede i sin karriere at spille for New England Patriots, Houston Texans og Baltimore Ravens og har tidligere spillet sammen med Tom Brady, der også har reageret på det tragiske dødsfald.

'Vi har mistet en fantastisk mand. Tak for alt Ryan. Jeg sender alle mine bønner til Mallett-familien i aften,' skriver han i en story på Instagram.

Ryan Mallett arbejde som fodboldtræner på White Hall High School, der begræder hans alt for tidlige død.

»Det er med stor sorg, vi meddeler, at vi har mistet vores træner Ryan Mallett. Han var en elsket træner og læremester,« lyder det i en udtalelse.