Den tidligere NFL-stjerne og nuværende tv-vært Michael Strahan har endelig fået en form for afgørelse på en årelang konflikt med ekskonen Jean Strahan.

De to blev skilt helt tilbage i 2006, og skilsmissen kostede ham omkring 100 millioner kroner.

Efterfølgende har han ført krig mod hende i retten og ikke mindst beskyldt ekskonen for systematisk at mishandle deres to tvillingedøtre Sophia og Isabella, nu 16 år gamle.

Den del af konflikten er nu endelig blevet afgjort, og Michael Strahan må sande, at dommeren ikke fandt hans beskyldninger bevist.

Michael Strahan har siden sit forhold med Jean Strahan været sammen med modellen Nicole Murphy, men deres forhold er også slut.
Michael Strahan har siden sit forhold med Jean Strahan været sammen med modellen Nicole Murphy, men deres forhold er også slut. Foto: STAN HONDA
Vis mere

Samtidig besluttede retten, at de skal dele forældremyndigheden, viser retspapirer fra 13. oktober.

Det skriver pagesix.com.

Her slutter tvisten dog ikke mellem parterne, for mens Jean Strahan hidtil har boet med døtrene i North Carolina, vil Michael Strahan have pigerne til at flytte til New York, og for at få en sammenhæng i tvillingernes hverdag kræver det, at Jean Strahan også skal flytte til storbyen.

Nu skal de så finde ud af, hvor meget Michael Strahan skal hoste op med for at imødekomme den løsning, ligesom tv-værten ifølge Strahan ikke har betalt for pigernes ridning, som han ellers skulle have lovet.

Så det synes nærmere, at der efter 14 års konflikt er sat et komma fremfor et punktum.